Forside Nyheder

YouSee klar med ny 24-timers TV-guide


 


YouSee blænder i dag op for det de kalder “landets første 24-timers tv-guide”.


Avisers og ugeblades tv-oversigt får konkurrence fra en helt ny front, når YouSee i dag blænder op for landets første 24-timers tv-guide.


TV Guiden har i dag premiere på YouSee?s kabelnet. Kanalen sender døgnet rundt og vil løbende orientere om aktuelle og kommende tv-programmer blandet med båndede nyheder, interviews og reportager fra og om tv-verdenen.


?Vi ved, der er en kæmpe interesse for at orientere sig om, hvad der kommer i tv, men hidtil har seerne været henvist til at kigge i avisernes eller ugebladenes tv-oversigter. Det eneste sted, der har manglet en guide, har faktisk været i tv selv. Det er det, vi vil råde bod på ved at skabe en kanal, der inspirerer og informerer om udsendelserne i tv,? siger afdelingsdirektør Claus Dawall, YouSee.


TV Guiden dækker de flere end 50 tv-kanaler, der indgår i Fuldpakken hos YouSee. De korte tekstomtaler af aktuelle og kommende programmer produceres af YouSee?s egen programafdeling, mens trailere for tv-serier og film bliver leveret af de enkelte tv-stationer.


Kanalen vil desuden indeholde journalistiske nyheder om tv og interview med tv-værter, seernes egne favoritter, reportager fra rød løber osv.


TV Guiden afløser Infokanalen og vil ligge på kanalplads 4. Den sendes i HD og analog og kan ses af samtlige ca. 1,2 mio. husstande, der abonnerer på YouSee.

Annonce