Forside Nyheder

YouSee kunder får igen TV 2-naboregion


Alle YouSee-kunder får igen adgang til at se tv-udsendelserne fra to forskellige TV 2-regioner.


Nabo-regionener udgik af YouSee’s kanaludbud for et år siden i forbindelse med, at TV 2-regionerne fik deres egen 24-timers kanal fra januar. Den nye regionale HD-kanal overtog den plads i kabel-nettet, hvor udsendelserne fra naboregionen hidtil var blevet sendt.


Efterfølgende fik YouSee henvendelser fra mange kunder og antenneforeninger, som savnede udsendelserne fra deres naboregioner. Enten fordi man i nogle egne traditionelt er orienteret mod områder, som dækkes af naboregionen, eller fordi TV 2?s regioner i flere områder af landet ikke stemmer overens med de fem administrative regioner.


Et eksempel er Køge på det østlige Sjælland. Byen ligger i TV 2 Lorrys sendeområde, men den hører under Region Sjælland, som typisk dækkes af TV 2 Øst. Fremover kan kunderne i området frit vælge, om de vil se 24-timers kanalen fra TV2 Lorry eller den fra TV 2 Øst.


Udvidelsen sker i løbet af denne uge, hvor YouSee gennemfører sin årlige justering af tv-udbuddet.


Tjek også: 2013-guiden til digitalt kabel-tv hos YouSee

Annonce