Forside Indhold og distribution Film

God start for Netflix i Danmark


Fra den danske Netflix-præsentation. Fra venstre indholdschef Ted Sarandos, udviklingschef Niel Hunt og direktør Reed Hastings.


 


Ny undersøgelse viser at Netflix tilsyneladende er kommet godt fra start på det danske marked.


Netflix har endnu ikke oplyst hvor mange kunder de har i Norden, men en ny uafhængig undersøgelse viser at de tilsyneladende kom ganske godt fra start. Det skriver MediaWatch.


Det er mediebureauet Mindshare, der med analysen “Fremtidens TV” kommer med seneste bud på streaming-tjenestens udbredelse i Danmark.


Undersøgelsen, der er fortaget via TNS Gallups online panel, viser at der i runde tal er 350.000 danskere, der allerede har brugt eller bruger Netflix og 14% af de adspurgte overvejer at prøve.


?De 350.000 brugere er både et mindre antal personer, der har benyttet den amerikanske udgave, og langt flere der for nylig har meldt sig som prøvebrugere efter Netflix?s danske lancering,? fortæller direktør Martin Rasmussen, Mindshare til MediaWatch, og fortsætter:


?Ikke noget ringe udgangspunkt for Netflix, især når vores analyse også viser, at 72 procent af dem har planer om at blive som Netflix brugere,?


Ved den danske præsentation af Netflix spurgte vi (recordere.dk) topboss Reed Hastings, om hvem han anså som deres største rival i Norden, og svaret var Viaplay. Det passer meget godt overens med Mindshares analyse, der viser at 292.000 danske siger at de enten bruger eller har brugt Viaplay.


I går åbnede YouBio, men da de kører gratis test frem til 1. februar 2013, så går der nogle måneder endnu inden vi kender styrkeforholdet imellem de forskellige streaming-tjenester.

Annonce