Forside Nyheder

De unges tv-forbrug er faldet med 10%


 


De unges tv-forbrug er faldet med 10 procent


Forbruget af TV i 2012 endte stort set på niveau med 2011, men TV-forbruget hos de helt unge er dykket.


Selvom 2012 var et stort sportsår, med både OL og fodbold-EM, så blev TV’et tændt en smule mindre ude i de danske hjem. Det viser en status over tv-året 2012, som DR Medieforskning har lavet.


Sidste år tilbragte hver dansker i gennemsnit tre timer og 15 minutter foran billedkommoden om dagen, og det er andet år i træk, at tv-forbruget falder. Trods det kommer 2012 alligevel ind på en tredjeplads på listen over år med mest tv-sening.


TV-seningen er nemlig stadig på et historisk højt niveau, og faldet fra 2011 til 2012 er kun på tre minutter.


Hos de unge falder forbruget dog mere. Mens de midaldrende kun har skruet en anelse ned for tv-forbruget og de ældste faktisk ser lidt mere tv, er de 15-24 åriges tidsforbrug foran tv?et faldet med 10 procent fra 2011 til 2012.


82 procent af danskernes tid foran skærmen blev brugt i selskab med de store danske kanaludbydere, DR, TV 2, TV3 og SBS.

Annonce