Forside * Nyheder

Kim Dotcom er tilbage – her er hans nye Mega-tjeneste


 


?Skomager, bliv ved din læst? synes at være den kontroversielle Megaupload-stifter, Kim Dotcoms motto.


I hvert fald har den store retsforfølgelse i kølvandet på lukningen af Megaupload ikke fået ham til at skifte branche, eller fag inden for branchen.


Han har netop startet sin afløser for Megaupload, der bare hedder Mega. Og den er også mega i størrelsen. Tjenesten giver dig 50GB gratis cloud-lagring, hvilket er op til 10 gange mere, end man kan finde hos de store firmaer.


Men du kan naturligvis også købe dig til mere plads, og her er Mega også større end de fleste. Du kan købe op til 4TB lagerplads for 30 Euro om måneden, eller ca. 225 kroner. Med til denne pakke hører så 8TB trafik, så du kan altså down- eller uploade hele lageret to gange om måneden, hvad der sjældent bliver nødvendigt for de fleste.


Mega kan findes på Mega.co.nz. Eller det vil sige, det kunne den, indtil ovenstående nyhed begyndte at sprede sig. I skrivende stund er serverne komplet overbelastede og sitet er nede. Forhåbentlig er Mega oppe igen, når du læser dette.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.