Forside CES CES 2013

MKs nye subwoofer spiller som nyfalden sne


Sådan så setuppet ud hos dansk-amerikanske MK sound. Det er X12-subwooferen yderst i hver side.


MK Sound laver højttalere, som blandt er brugt til at mixe Star Wars-filmenes lydsider på. Vi besøgte dem på CES.


Man har ikke rigtigt været på CES-messe uden at man har taget et smut væk fra de store messehaller og sat kursen mod hotellet The Venetian, hvor alle de store High-End Audio-firmaer holder til. Ovenstående skribent skal med det samme indrømme en vis begrænsning i sin viden om disse produkter, men med en baggrund som bl.a. musikproducer er der ikke noget i vejen med lytte-egenskaberne.


Disse kom på prøve, da Recordere slog et smut forbi det dansk-amerikanske højttalerfirma MK Sound. Deres højttalere bliver brugt som studiemonitorer på bl.a. det berømte Skywalker Ranch, hvilket betyder, at alt fra den nyeste Star Wars-trilogi til Transformers-filmene er mixet på disse højttalere.


To subwoofere – een oplevelse


Derfor var det også meget passende, at MK Sound demonstrerede deres nyeste subwoofer, MK Sound X12, med en scene fra ?Episode II: Attack of the Clones?. Det var den scene, hvor Yoda slås mod Count Dooku. Det lød ganske imponerende med en separation, der gjorde det helt tydeligt, hvorfor man skal have et 7.1-setup. Dette var så ganske vist et ?7.2?-setup, for der var nemlig to X12, der stod og spillede.


Vi fik dog mere ud af at sniglytte på en demonstration, hvor der blev skruet godt op for lydstyrken, for som en af MK-folkene sagde: ?Lige præcis denne kunde skal have lidt ekstra bund?. Kunden blev udsat for en scene fra den første ?Transformers?-film, hvor der var rigeligt med eksplosioner til at sætte X12?erne på en prøve. Men de knækkede sig ikke en eneste gang. Bunden var så ren, så man skulle tro, det var nyfalden sne. Havde der ligget sne i lokalet var der dog nok blevet snestorm med al den luft, X12?erne flytter.


Der sidder, som navnet antyder, to 12?-enheder i X12, i push-pull-konfiguration. En anden interessant feature er, at man kan vælge mellem MKs egen frekvensgang, MK EQ, eller en frekvensgang justeret af folkene bag THX-certificeringerne. Og sådan én har X12 naturligvis også. X12 koster 27.995 kroner.

Annonce