Forside Nyheder

Stort julesalg af Android og Apple


Kilde: Statista


 


Mere end 50 millioner enheder blev taget i brug i ugen efter jul, og det gav et meget højt forbrug af apps.


Det er ikke så lidt smartphones og tablets, med Apple iOS og Android, der blev langet over diskene her op til jul. Det viser en opgørelse fra Flurry Analytics.


På verdensplan var det mere end 50 millioner enheder, der blev taget i brug (i fagsprog: aktiveret) her i den sidste uge af 2012. Så der har ligget mange hårde pakker under juletræet i år.


Som en konsekvens af det steg forbruget af apps til nye højder i samme periode, da alle lige skulle ind og hente indtil flere apps.


Verden over blev det til 1,76 mia. apps. der blev hentet ned i denne ene uge alene, heraf 604 mio. i USA. Der er ingen separate tal for Danmark i den statistik.


I Europa førte de store nationer an. Briterne i front med132 mio. apps, og derefter tyskerne, franskmændene og italienerne.

Annonce