Forside Nyheder

TDC vil have staten med på bedre mobildækning



Foto: recordere.dk


 


TDC stiller forslag til hvordan Danmark bedre kan dækkes af mobilmaster og internet i tyndt befolkede områder.


På et møde på Christiansborg vil koncerndirektør i TDC, Martin Lippert, i dag præsentere de to konkrete forslag for Folketingets Landdistriktsudvalg.


Forslag 1 vil sikre samtlige danske husstande mulighed for en acceptabel internethastighed. Det vil sige fuld adgang til det offentlige Danmarks digitale ydelser; fra borgerservice til telemedicin.


Forslag 2 vil sikre bedre mobildækning i områder uden tilstrækkeligt kundegrundlag til at rejse mobilmaster på almindelige vilkår.


En del af løsningen bygger på 4G-teknologien. I juni 2012 betalte TDC 628 mio. kr. til staten for retten til at udbygge et landsdækkende 4G-netværk fra 2013.


Udbygningen er allerede i fuld gang og ved udgangen af 2015, vil TDC dække 99 pct. af samtlige danske husstande med 4G. Yderligere vil de fleste af de relativt få husstande, der til den tid ikke vil være dækket af TDC?s 4G-net have gode internetmuligheder via andre teknologier som fx kobber, coax eller fiber. Dermed vil næsten 100 pct. af alle danske husstande kunne holde trit med samfundets digitale udvikling.


På mødet på Christiansborg vil TDC også præsentere et forsalg, der vil sikre flere mobilmaster i Danmarks absolut tyndest befolkede områder, hvor kundegrundlaget er for spinkelt til at skabe mobildækning på markedsvilkår. Det forslag bygger på en fifty-fifty model, hvor stat og teleselskaber deles om udgifterne, og TDC sørger for det tekniske.


?For at få den sidste promille med foreslår TDC, at der fra politisk side etableres en fond, hvor borgere der efter 2015 ikke kan trække en acceptabel internetforbindelse, kan søge støtte til en forbindelse, der sikrer fuld adgang til det offentlige Danmark. Man kunne evt. bruge nogle af de midler, staten får fra teleselskaberne ved fremtidige frekvensauktioner,? foreslår Martin Lippert, koncerndirektør i TDC.


Det forslag vil i praksis give teleselskaberne et større incitament til at prioritere områder med kun få kunder. I dag lægges de fleste investeringer, hvor flest muligt danskere tilgodeses med mobildækning.


?Vi er nået langt med markedsmodellen i Danmark. Men realistisk må vi også erkende, at der er nogle få tusinde husstande, som det ikke er muligt at nå på almindelige markedsvilkår. Hvis vi som samfund vil have alle med, må politikere og vi som branche gå sammen om at finde en løsning. I TDC er vi klar til at bære en stor del af ansvaret,? uddyber Martin Lippert, som forklaring på hvorfor teleselskaberne ikke kan løse mobil-dækningen af yderområderne uden statens hjælp.

Annonce