Forside MWC MWC 2013

NEC Android smartphone med dual skærm


NEC Medias kommer måske til Europa senere på året, fortalte den ansvarlige hos NEC til recordere.dk


 


Video: I afdelingen for prototyper på MWC var NEC, der demonstrerede en Android smartphone med to skærme.


NEC Medias hed denne lækre sag af en smartphone prototype, med to skærme – en på hver side.


Telefonen kunne herefter klappes ud, og danne en slags tablet med dobbelt skærm. De to skærme kan både arbejde sammen som én, eller supplere hinanden.


Eksempelvis var det muligt at have to hjemmesider åbent samtidig, og bruge den ene som indeks og den anden som læsesiden. Så når man trykkede et link i den ene side, åbnede den nye hjemmeside i den anden side.


Telefonen kunne også stå halvt klappet sammen, så to eller flere personer kunne se samme video fra begge sider.


NEC sender en anden variant af deres dual-screen Android ud på det japanske marked her til april, og afhængig af hvordan salget går der, så beslutter de om der skal laves en global lancering af den model der vises her.


Tjek videoen ovenfor, hvor Ayumu Yagihashi fra NEC (ansvarlig for dobbeltskærms-løsningerne) demonstrerer hvordan telefonen fungerer med de to skærme.


 


 




Galleri: NEC Media dualscreen Android. Foto: recordere.dk

Annonce