Forside MWC MWC 2013

Nokia satser på massemarkederne



Galleri: Billeder fra Nokia pressemøde på MWC. Foto: recordere.dk


 


Nokia udvider portefølgen af Lumia smartphones, så flere af verdens mobilbrugere får mulighed for at køre Windows Phone 8.


Da Nokia holdt sit årlige pressemøde på Mobile World Congress i Barcelona var der både begejstring og bekymring at spore hos tilhørene.


Begejstring over at Nokia nu er klar med Windows Phone modeller i mellemklassen af mobiltelefoner, bekymring over at det ikke var noget nyt i highend-segmentet. Altså ingen Lumia 1020 – denne gang.


Så for mange var Nokia på MWC i år en skuffelse, for andre var det endnu et skridt i den rigtige retning for Nokia anno 2013. For vi må jo ikke glemme at Nokia er ved at genopfinde sig selv. De tidligere så populære Nokia-produkter skal erstattes af nye, der gerne skulle ende med at være, omend ikke ligeså populære, så dog en god forretning.


På MWC annoncerede Nokia fire nye telefoner, heraf to i Lumia-klassen. Men alle i budget og mellemklassen på prisskalaen. Modellerne er:


Nokia 105  (15 euro)
Nokia 301
Nokia Lumia 520
Nokia Lumia 720 (ingen 4G)


I år bydes på kameranyheder som “sequence”, “self shoot” og deling af fotos via NFC.


 


 




Galleri: Nokia Lumia 720

 


Nokia Lumia 720


Lumia 720 er en smartphone i mellemklassen, som giver en høj kameraoplevelse. Kameraet, som sidder bag på smartphonen, er udstyret med en eksklusiv Carl Zeiss-linse og en blænde på f/1.9, og så kommer Lumia 720 med Nokias unikke kamera-applikationer som eksempelvis Cinemagraph, Smart Shoot og Glam Me. Med et frontkamera, der kan tage billeder i bredformat, gør Lumia 720 det både let og sjovt at tage gruppebilleder med vennerne.


Lumia 720 kommer i fem forskellige farver, og det lækre unibody-design gør det muligt at skifte shell på smartphonen, så man kan få en ny farve eller mulighed for trådløs opladning.


Lumia 720 får en pris på omkring 2.900 kroner inklusiv moms. Smartphonen kommer til Hong Kong, Vietnam og Singapore i første kvartal af 2013 og vil senere blive tilgængelig på andre markeder. En dansk salgsstart er endnu ikke offentliggjort. 


 


 




Galleri: Nokia Lumia 520.

 


Nokia Lumia 520 


Med Lumia 520 får man mange af de features, som man kender fra Nokias anmelderroste smartphone Lumia 920.


Den kører på Windows Phone 8, har mange af de samme kamerafunktionaliteter, som eksempelvis Smart Shoot og Cinemagraph, og så kommer den med Nokias prisvindende kortfunktioner. Endvidere har Lumia 520 en super-sensitiv skærm, som gør det muligt at bruge smartphonen med handsker og negle.


Lumia 520 kommer i farverne gul, rød, cyan, hvid og sort og får en pris på omkring 1.500 kroner inklusiv moms.


En dansk salgsstart er endnu ikke offentliggjort.


 


 




Galleri: Nokia tilbehør. Foto: recordere.dk

Annonce