Forside * Nyheder

God Of War: Ascension preview


 


Vi har spillet seneste eventyr med Kratos. Vi er klar med dommen samt en video fra spillets første 15 minutter.


Kratos er tilbage og han er stadig sur! Selvom spillet er en prequal til de hidtidige God of War spil og Kratos ifølge udvikleren viser en mere human side af sig selv i Ascension, så er han stadig voldsomt aggressiv, hvis du spørger mig.


Der skal derfor som altid hugges, hakkes, flåes hoveder af og sprættes op som vi kender det. Kameravinklerne er stadig fikserede og i det hele taget er det meste som det plejer. Det er dog virkelig imponerende at se på og vel nok seriens flotteste rent grafisk. Der er justeret lidt på styringen af Kratos, men for at være helt ærlig tænkte jeg ikke meget over det undervejs.


Det føles godt og intuitivt at jonglere med Kratos mange kræfter og der bygges løbende på undervejs, så man til sidst besidder et ganske imponerende arsenal af moves og evner.


Nyt er multiplayer, hvor du kan hakke og hugge i menneskestyrede figurer. Det fungerer udmærket og er en fin adspredelse fra den normale singleplayer.


Kunne du lide de tidligere spil, bliver du ikke skuffet denne gang. Du skal dog ikke forvente en hel masse nyt under solen, men snarere en underholdende og velpoleret gang Kratos-bank i velkendte rammer.


Du kan herunder se en video af de første 15 minutters gameplay.


 


Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.