Forside Nyheder

Samsung fortsat kongen af smartphones

 


 


Samsung er kongen af smartphones, og øgede salget med 129% i 2012. Men Apple haler ind.


Samsung er verdens største producent af smartphones, mens Apple iPhone 5 er den mest solgte model smartphone. Det viser statistikkerne fra IDG, her gengivet af Statista.


Det er næsten uhyggeligt så store og dominerende Samsung er blevet nu. Ikke i forhold til Apple, men i forhold til de øvrige Android-producenter. Tilsammen sidder Apple og Samsung på over 50% af markedet for de smarte telefoner.


Apples salg er hovedsalig baseret på blot 2 modeller, iPhone 5 og iPhone 4S, og i 4. kvartal 2012 var det også dem der solgte bedst af alle smartphones, med Samsung Galaxy SIII på 3. pladsen.


 


Apple haler ind


Samsung øgede salget 129%, fra 2011 til 2012. Det er imponerende flot.


Men faktisk har de savnet en Galaxy S4, mens Apple har haft både iPhone 5 og iPhone 4S som populære modeller.


Det ses i statistik nr. 2 her nedenfor, hvor udviklingen hos Samsung og Apple er stillet overfor hinanden. Hvor kurven for Samsung er vendt, så stiger Apple igen.


Dette billede må dog forventes at ændre sig, når Galaxy S4 kommer på gaden. Men det illustrerer meget godt hvor afhængige Samsung er, af at Galaxy S4 bliver en succes.


 


 





Kilde: Statista



 




Kilde: Statista


 





Kilde: Statista


Annonce