Forside Indhold og distribution Spil features

Spilanmeldelse: Bioshock Infinite


Bioshock Infinite er det tredje spil i serien, men hvor de to forrige spil foregik på havets bund, udspiller dramaet sig denne gang højt hævet over jordens overflade.


Byen Columbia (ikke landet eller staten) er ikke en almindelig by. Byen svæver bogstavelig talt mellem skyerne og er bygget på gigantiske luftpuder. Og hvor Rapture (BioShock 1 og 2), var ødelagt, så er Columbia en by i fuldt flor. Byen er smuk og sjov at begive sig rundt i og det er imponerende at opleve, hvilken iderigdom udviklerne har lagt for dagen i skabelsen af “byen i himlen”.


Som spiller indtager du rollen som Booker Dewitt (fatter stadig ikke hvorfor han skal hedde bussemand!), en fyr fra landjorden, der får til opgave at tage til Columbia og finde en pige ved navn Elisabeth og derefter bringe hende til New York. Du ved ikke hvorfor, men du ved at lykkes din mission, streges en ikke nærmere forklaret gæld du har. Plottet er fra starten diffust, men man fornemmer at du er presset og at dem du arbejder for, nok ikke er jordens bedste børn.



Men en opgave er en opgave og afsted det går. Ved ankomsten vil Columbia starter tingene roligt, men stadig spændende. Som nævnt er byen virkelig en oplevelse værd og jeg brugte langt tid på blot at suge indtryk til mig. Overalt ses plakater, hvor byens leder, Comstock poserer, ligesom gigantiske statuer, arkitektoniske perler og meget andet gør, at man virkelig suges ind i miljøet. Da byens borgere samtidig virker mere levende en normalt og rent faktisk er opmærksomme på din tilstedeværelse, ja så føles det hele rigtig spændende.


En smuk men syg by


Bioshock Infinite er inspireret af den progressive æra, omkring år 1900. Kendetegnende for den tid var, at alt skulle se smukt og poleret ud, mens der under overfladen var gigantiske problemer. Sådan er det også i Columbia. Alt virker perfekt, men i takt med at du for alvor lærer byen og dens indbyggere at kende, går det op for dig at Columbia kun er for dem der følger Comstocks anvisninger og vel at mærke er arisk hvid i huden. Bioshock Infinite er nemlig et utrolig racistisk spil. Du møder Ku Klux Klan, ligesom byen er plastret til med propaganda, hvor de hvide er herskere, mens alle andre er farlige og nærmest sidestilles med dyr. Det er voldsomt usympatisk, men skaber en stemning som er svær at undgå at blive påvirket af.


 


Historien i Bioshock Infinite er i det hele taget rigtig god og slet ikke så overfladisk som skydespil har for vane at være. Forventer du twists i historien, så kommer de når du mindst venter det, så meget vil jeg gerne røbe.


Vigors og våben


Når du starter Bioshock Infinite virker meget velkendt. Du har mulighed for at bære to våben ad gangen, ligesom du har Vigors, det der tidligere hed Plasmids. Vigors er drikke du indtager og giver dig mulighed for at kaste diverse ting efter fjenderne. Det kan være at omvende en fjende til din allierede, indtil han begår selvmord, eller sende sindssyge fugle i hovedet på fjenden og meget andet. Hele ideen omkring Vigors er god og der bydes virkelig på nogle vilde nogen undervejs. Til gengæld er jeg lidt ærgerlig over at man kun kan bære to våben ad gangen, det føles forkert synes jeg.


Udover dine våben bærer du også en Skyhook, en krog der lader dig slide på skinner placeret mellem alle de svævende Øer i Columbia. Endelig kan din skyhook bruges som nærkampsvåben.


Styringen og brugen af vigors og våben er præcis og indlæres hurtigt.



Elisabeth ændrer alt


Når du efter et stykke tid finder Elisabeth, ændrer spillet karakter. Som man måske kunne frygte, er der heldigvis ikke tale om, at du skal beskytte Elisabeth. Hun kan sagtens klare sig selv og går yderst sjældent i vejen. Tilmed viser hun sig hurtigt rigtig hjælpsom. Hun kaster penge, ammunition og helbred i din retning når det er nødvendigt og så har hun den særlige evne, at hun kan åbne “lommer” til et parallelt univers (lyder underligt, men giver mening i spillet). På den måde kan hun frembringe ting når det er påkrævet og man kommer hurtigt til at savne hende i de passager hun ikke følger dig.


Da Elisabeth har været holdt i fangenskab, har hun brugt tiden på at lære sig at dirke låse op. For at du kan benytte dig af Elisabeths evner som låsesmed, skal du finde lockpicks til hende. Har du dem på lager, er der ikke den dør hun ikke kan åbne (udover døren til der hun blev holdt fanget åbenbart!).


Elisabeth er en fantastisk pige, ikke kun i kraft af hendes evner og de gameplaymæssige ting hun tilføjer, men også fordi hun passer perfekt ind i historien. Hun bringer følsomheden ind i spillet og jeg lyver ikke når jeg siger, at man virkelig kommer til at holde af pigebarnet.



Move til PS3 folket


Ejer du en PlayStation Move, kan du bruge den i BioShock Infinite i stedet for den almindelige controller. Selvom jeg er glad for Move og har gennemført skydespil som Resistance og Killzone med controlleren og min Sharpshooter (gevær som move- og navigationcontroller lægges i), så gik jeg hurtigt væk fra det her. Der sker simpelhen for meget i Bioshock Infinite til at Moven er brugbar synes jeg. Havde det været mere lineært kunne jeg se en ide i det, men her skal du være mere en adræt med din move, hvis du skal have noget fornuftigt ud af det.


Konklusion


Bioshock Infinite formår at bringe serien fra havets bund til himlens tag uden at miste sin magi. Faktisk føler jeg at Infinite er det bedste spil i serien, takket være den fantaske by og sindssyge verden den præsenterer.. Historien er glimrende og jeg har nydt at spille et skydespil, hvor historien betyder noget.


Bioshock Infinite byder ikke på nogen multiplayerdel, men for mit vedkommede har det på ingen måde været savnet. Jeg kan klart anbefale spillet til alle der holder af gode historier krydret med førstepersons action.


 


Karakter 9/10 


 


Ude til Pc, PS3 og Xbox 360


Testet på PS3 

Annonce