I dag er det 20 år siden, at World Wide Web opstod. Den første hjemmeside er ved at blive genoplivet.
Det moderne internet blev født på CERN, der er et europæisk center for forskning i partikelfysik.
Den 30. april 1993 gik instituttet ud på internettet med en ny form for hjemmeside, nu med grafik, billeder, skrifttyper og ikke mindst klikbare links. World Wide Web (www) var født.
CERN lod teknologien komme alle tilgode, det kunne frit anvendes “roalty free”, og den enkelhed hvormed hjemmesider kunne præsenteres gav teknologien et boom. Flere og flere hjemmesider kom til, og var med til at danne det vi i dag kender som internettet.
“Der er ingen sektor i samfundet, der ikke er forvandlet af opfindelsen”, fortæller Rolf Heuer, generaldirektør hos CERN.
Tim Berners-Lee og den NeXT-computeren med det moderne internets første hjemmeside. Foto: CERN
Tænkt til forskning
Det moderne internet blev opfundet af den britiske fysiker Tim Berners-Lee, der arbejdede på CERN. Målet var en bedre metode blandt fysikere, til udveksling af forskningsresultater. Den første hjemmeside var på hostet på Berners-Lees NeXT computer.
“Fra forskning til erhvervsliv og uddannelse, har internettets været omforme den måde, vi kommunikerer, arbejder, innoverer og lever. Internettet er et magtfuldt eksempel på den måde, hvormed grundforskning kan give menneskeheden fordele”, slutter Rolf Heuer,
Den første hjemmeside beskrev de grundlæggende funktioner i nettet, hvordan man fik adgang til andre folks dokumenter, og hvordan man kunne oprette sin egen server. Selv om den NeXT maskine – den oprindelige web server – stadig er på CERN, så driver den ikke længere hjemmesider.
CERN markerer fødselsdagen med et projekt., der skal prøve at bringe den allerførste hjemmeside til live igen. Læs mere om det her