Forside * Nyheder

Endnu en Mega-stjerne til Samsungs Galakse


Det virker som om, Samsung insisterer på at have telefoner til alle størrelser fingre og hænder.


Lidt ligesom, når man køber bukser og skal finde sin størrelse, kan man finde en Galaxy, der passer til ens fysik.


Det seneste skud på stammen er Samsung Galaxy Mega, der er en ? rigtig gættet ? meget stor smartphone. Skærmen er på hele 6,3 tommer.


Er det så ikke en phablet, spørger du så? Ikke ifølge Samsung, der har Note-serien til at tage sig af den slags. Mega lægger sig rent størrelsesmæssigt mellem Note 8 og Note II.


Forskellen bliver dog formentlig tydeligst på prisen. Hvis man ser på Megas specfikiationer, lugter de mere af mellemklasse-telefon end af fuldblods, professionel flagskibs-phablet: Android 4.2, dual-core 1,7 GHz processor, LTE og otte megapixel på kameraet. Opløsningen på den store skærm er angivet til at vær HD, men det betyder formentlig kun 720p.


Der kommer også en lidt mindre version med 5,8-tommer skærm, der ikke har LTE og har en mindre opløsning. Vi kender ikke priserne endnu, men Galaxy Mega skulle komme ud i løbet af maj.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.