Forside Nyheder

Nu kan du snart tale med reklamerne på mobilen


Er du træt af alle reklamerne, når du drøner rundt på nettet på din smartphone eller tablet? Nu kan du snart sige noget til dem. Bogstaveligt talt.


De store tech-firmaer, der tjener penge på reklamer på nettet, såsom Google, Facebook og Microsoft er alle ifølge den amerikanske radiostation NPR i gang med at udvikle mobil-bannere, der kan tale til dig, og som du kan tale tilbage til.


Angiveligt skal man forestille sig en funktion á la Siri på iOS eller Google Voice på Android, hvor man skulle kunne have forholdsvist meningsfulde samtaler med en person i reklamen om det, som reklamen handler om.


På den måde håber annoncørerne at fange vores opmærksomhed igen, og give os en interaktiv oplevelse, der måske også kan give os informationer om deres produkt, der passer til os som brugere.


Du kan læse mere om fænomenet, samt få et par smagsprøver på reklamerne hos NPR.


Hvad siger du til denne nye reklameform? Irriterende eller interessant? Giv lyd i kommentarsporet.

Annonce