Forside * Nyheder

PC-salget falder mere end i to årtier


Hvad man så end vil skyde skylden på, så er det et faktum at PC-salget falder. Og lige nu går det stærkere end nogensinde.


Det viser de nyeste tal for det verdensomspændende salg af PC?er, sådan som analysefirmaet IDC har regnet sig frem til at de ser ud. Antallet af personlige computere faldt nemlig i første kvartal med 13,9 procent, hvilket er det største fald, salget har taget i næsten 20 år.


Og det skal lige nævnes, at der ikke er tale om Windows-PC?er, men personlige computere generelt. Også Apple har måttet tage en bid af det sure æble og har registreret et fald i salget. Det amerikanske marked er der, hvor Apple har den største markedsandel, og selv her er salget faldet 7,5 procent i forhold til samme kvartal sidste år.


Det er formodentlig stadig overgangen til mobile enheder, og især tablets, der spiller ind. Det lader til at et stigende antal mennesker kan få deres computerbehov dækket inden for de lidt mere begrænsede rammer, en tablet f.eks. kan tilbyde.


I alt blev der solgt lige over 76 millioner pc?er på verdensplan i første kvartal af 2013. Det mest populære pc-mærke i verden lige nu er HP, og det gælder både på verdensplan og i HPs hjemland, USA. Du kan se listen HER.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.