Forside Nyheder

Android overhaler iOS på tablets


En overhaling, mange sikkert havde set komme, er nu en realitet. Der er nu flere Android-tablets i verden end iPads.


De fleste analytikere havde set denne udvikling komme på lang afstand, men der var letter uenighed om, hvornår det ville ske.


Det svar har vi nu fået, i hvert fald, hvis man skal tro et af de mere troværdige firmaer, der analyserer den slags. Det er IDC, der netop har annonceret deres bud på, hvordan tablet-salget så ud i første kvartal af 2013.


Og det er her, vi nu kan se, at Android har overhalet iOS. Med en gigantvækst på 247,5% i forhold til sidste år ? på grund af de mange nye Android-tablets, der er på markedet ? har Android nu 56,5% af tabletmarkedet.


Apples iPads sidder på 39,6%, mens Windows sidder på 3,3%. I alt er der ifølge IDC blevet solgt 27,8 millioner Android-tablets, 19,5 millioner iPads og 1,6 millioner Windows-tablets i perioden.

Annonce