Forside * Nyheder

BlackBerry-chef: Tablets er døde om fem år


Blackberry er den absolutte markedsleder, og ingen køber tablets om fem år. Det er BlackBerry-chefen Thorsten Heins? vision for 2018.


Det minder lidt om dengang Komiske Ali stod og proklamerede til verdenspressen at Bagdad på ingen måde var under angreb, mens amerikanske tanks rullede ind i byen bag ham.


Selvom vi aldrig rigtig stod på BlackBerry-ræset her i Danmark, var firmaet totalt dominerende på smartphone-markedet i en kort periode, især i USA. Siden er det gået endog meget ned ad bakke for firmaet, der mere eller mindre betragtes af analytikere som værende i gang med en dødsrallen.


Alligevel har firmaets topchef, Thorstein Heins, netop bragt et par forudsigelser på banen, der for den udenforstående kan virke noget virkelighedsfjerne. Under en konference på Milken Institute i Los Angeles i denne uge, udtalte Heins at ?Om fem år er der ikke nogen grund til at have en tablet mere. Måske vil du have en større skærm på arbejdet, men ikke en tablet som sådan. Tablets er ikke en god forretningsmodel.?


Ud over at Tim Cook nok vil benægte det sidste, skal man ikke nægte Heins muligheden for at få ret i sin forudsigelse. Også selvom den måske allermest er baseret på BlackBerry PlayBooks (bill.) totale flop på markedet. Om Thorstein Heins? opfølger-forudsigelse gør ham mere eller mindre troværdig må være op til den enkelte: ?Jeg ser BlackBerry som den absolutte markedsleder inden for mobile computing.?


Der er lang vej endnu. Men det sagde man selvfølgelig også om Apple, inden Steve Jobs vendte tilbage. Spørgsmålet er, hvem det er BlackBerry vil genansætte for at genoprette firmaets tidligere stjernestunder.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.