Forside * Nyheder

Endnu en succesfuld Panasonic aften.



Galleri: Foto: Endnu en dejlig Panasonic aften for recordere.dk’s medlemmer


Recordere.dk´s Panasonic arrangement


For 3. år I træk gennemførte recordere.dk i samarbejde med Panasonic Center Rødovre og Panasonic Nordic, arrangementet hvor recordere.dk´s medlemmer som nogen af de første, kunne få en god forsmag på Panasonic´s nye modeller indenfor plasma og LED TV.


Som en anden nyhed præsenteredes en DVB-C modtager, som udover også at kunne afspille Blu-Ray tillige kunne brænde på Blu-Ray dics. Der var dog en del uenighed mellem Panasonic og de fremmødte deltagere om, hvorvidt man reelt kunne brænde en Blu-Ray disc i et HD format.


Hvis jeg skal kigge på de nye TV modeller sådan lidt for oven, så havde modellerne langt hen ad vejen bibeholdt designet fra 2012 modellerne. Det er bestemt ingen skam, for i mine øjne er designet blandt det mest stilrene jeg har set.


Panasonic Center Rødovres lokaler var primært opdelt i et rum for Plasma, og et for LED. Selv var jeg jo en kende nysgerrig på Panasonics nye Plasma top model, nemlig TX-p60ZT60. Modellen der fandtes i arrangementet var ikke en produktionsmodel, men der i mod en ?Sample Model?, og dermed altså ikke den endelige udgave. Jeg fik oplyst fra Panasonic, at billedet i de endelige modeller ville være anderledes på den måde, at sort ville være mere sort ? og ditto for hvidt. I øvrigt påregner man i Norden kun at modtage ca. 1000 stykker af ZT60 modellen.


Hvis jeg i den belysning der fandtes i lokalet skulle bedømme billedet, så vil jeg sige, at farverne var det mest mættede jeg nogen sinde har set, og forskellen her var ret tydelig til de øvrige plasma modeller. Alle TV modeller var indstillet til ?Biograf?, så det var i en vis udstrækning muligt at sammenligne billedet fra de forskellige modeller.


Jeg må dog også erkende, at jeg ikke umiddelbart (ud over den allerede nævnte farvemæthed) kunne se den helt store forskel mellem 60ZT60 og dens lillesøster 55VT60. Her tænker jeg på sortniveau, og billedet i almindelighed. Dette kan naturligvis ændre sig ved en sammenligning med den egentlige produktionsmodel af ZT60 udgaven. Jeg bemærkede ikke på det viste videomateriale billedfejl i øvrigt for modellerne ZT60, VT60, GT60 og ST60.





Galleri: De forskellige nye TV Modeller fra Panasonic DT60, ET60, GT60, ST60, VT60, WT60 og ZT60



GT60 udgaven udviste et mine øjne et næsten lige så godt billede som de allerede nævnte. I det hele taget var belysningen i lokalet på en sådan måde, at det egentlig gjorde det ret svært at bedømme et billede rimeligt korrekt. Men alt andet lige, en umiddelbar pragtfuld billedkvalitet.


En model som overraskede mig var Panasonics ?Medium? model, nemlig ST60. Hvis jeg skal udtale mig noget bedrøvet, så må billedet fra den model være noget nær lig billedet fra mit eget 55VT50, måske og kun måske, med undtagelse af sortniveauet. Jeg tror på, at ST60 må blive Panasonics storsælger for i år.


Videre til LED modellerne. Fælles for topmodellerne WT60 og DT60 må jeg erkende, at billedet bare stod rigtigt godt. Billedet fra de nævnte modeller stod meget roligt, og med rigtigt flotte detaljer og naturlige farver. Jeg kunne sagtens se mig selv nyde billedet herfra hjemme. Jeg mener også, at jeg opfattede, at lysudfaldet var en smule mindre på Panasonics 2013 modeller end ved tidligere modeller. Lysudfaldet har altid for mig været én af årsagerne til, at jeg ikke selv valgte LED.


Noget man skal bemærke er jo, at flere af topmodellerne, og her både plasma og LED, er forsynet med 2 sæt af tunere. Det gør det muligt at se et program, og optage et andet program samtidig via en ekstern harddisk o.a. 


Går vi videre til de lidt billigere LED modeller, jamen her gør det samme sig egentligt gældende langt hen ad vejen, hvad angår billedkvalitet, jeg mener egentlig, at man her får meget godt billede for pengene. Dog observerede jeg lidt flimmer eller uro i billedet ved de lidt billigere modeller.


Jeg synes at Panasonics 2013 modeller på flere områder har taget nogle spring fremad. Det gælder for alle TV modeller en forbedret billedkvalitet, og en forbedret funktionalitet i forholdet til tidligere modeller.


En meget stor tak til Panasonic Center Rødovre og til Panasonic Nordic for at stable dette spændende arrangement på benene, og mange tak for deres beredvillighed til at besvare spørgsmål.





Foto: Panasonic BCT-720


Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.