Loewe klar med ny mobil højttaler
Loewe lancerer nu en lille, bærbar – og trådløs 3D højttaler i serien af Loewe Smart Sound produkter. Loewe Speaker 2go er en Bluetooth højttaler, der også fungerer med NFC.
2go er fremstillet i aluminium, og tilgængelig i henholdsvis Alu-sølv og Alu-sort, er Loewe Speaker 2go kun 24 cm lang og 5 cm tyk – og vejer 1,3 kg.
I bunden af højttaleren er placeret en lille indbygget “stand”, som gør det muligt at vinkle enheden med 7.5 grader, når den placeres på et plant underlag, således lydspredningen bliver optimal.
Højttaleren forbindes til smartphone eller tablet med brug af Bluetooth. Tilslutning kan dog også foregå via NFC. NFC-enheder tilkobles Speaker 2go meget enkelt via et touch point, som er placeret på toppen af højttaleren.
Speaker 2go har bass reflex kammer samt tre digitale forstærkere (Klasse D), med en samlet effekt på i alt 40 watt. Selve højttalersystemet består af to kombinerede midrange driver/tweeters på hver 10 watt, og en woofer på 20 watt.
Kan også bruges til opkald
Udover at fungere som højttaler for musikafspilning har Speaker 2go desuden en indbygget mikrofon, der gør det muligt at benytte enheden som højttaler for almindeligt telefonopkald ? eller til brug for konference opkald.
Speaker 2go har en trådløs rækkevidde på op til 10 meter, og kan også forbindes via 3.5 mm stereo jack (kabel medfølger). Enheden har desuden USB-port til opladning.
Det indbyggede og genopladelige batteri giver Speaker 2go op til 8 timers afspilning på fuldt opladet batteri.
På toppen af højttaleren findes betjeningsknapper til styring af lydstyrke, tænd/sluk og Bluetooth tilslutning, samt til brug af højttaleren som hands-free Bluetooth mikrofon ved telefon- eller konference opkald. Hvidt LED lys under knapperne angiver, hvornår højttaleren er tændt, og hvornår Bluetooth enheder er tilsluttet.
Loewe Speaker 2go er i butikkerne fra slutningen af maj måned. Vejledende udsalgspris kr. 2.499,-