Forside Nyheder

LoJack tyverisikrer Galaxy S4 gennem firmwaren


Der findes masser af apps, du kan bruge til at sikre din Android-telefon mod tyveri, eller i hvert fald sikre dine personlige data på den, selvom telefonen bliver stjålet.


Men Samsung tager nu skridtet fuldt ud og putter et af verdens mere populære systemer direkte ind i en firmware-opdatering til Galaxy S4.


Det er LoJack-systemet, der nu ryger direkte ind i GS4?erens inderste. Systemet blev først populært på laptops, hvor det lagde et stykke software ind i BIOS?en, som så sendte en IP-adresse tilbage til ejeren, hvis en stjålen laptop blev sat på nettet et sted i verden. På den måde havde man en chance for at lokalisere laptoppen.


Det er nogenlunde samme princip, der driver LoJack til Android. Men hvis du abonnerer på tjenesten kan du ifølge CNET betale dig fra at få LoJack?s ?Recovery Specialists? til at tage ud til der, hvor telefonen befinder sig og gøre noget ved sagen.


Om dette kun gælder i USA, ved vi ikke endnu. Mange stjålne mobiltelefoner ryger fra Danmark til bl.a. Afrika på ingen tid, hvilket kan anspore nogle ret morsomme situationer. Som da en af YouSees chefer, Clara Kunstmann, fik stjålet sin iPhone og siden begyndte at få synkroniseret tyvenes billeder ind i sit billedarkiv.


LoJack bliver automatisk lagt ind i GS4?erens software i løbet af sommeren, og så skal man blot abonnere på tjenesten for at aktivere den. Priserne starter ved 30 dollar per år, eller ca. 200 kroner.

Annonce