Forside Nyheder

Sportslisten: Dette skal du kunne se på TV


 


Sportslisten


Partierne bag medieaftalen er blevet enige om, hvilken sport der skal tilbydes de nationale TV-stationer.


Der blev opnået enighed blandt partierne bag medieaftalen 2012-2014 om hvilke sportsbegivenheder der skal tilbydes visning på en af de landsdækkende TV-kanaler.


?Jeg er glad for, at vi i dag blev enige om, hvilke begivenheder, der skal opføres på sportslisten. Idrætten er en vigtig del af vores fællesskab, og derfor er det vigtigt, at de landsdækkende kanaler får mulighed for at dække de store idrætsbegivenheder?, fortæller Kulturminister Marianne Jelved i en pressemeddelelse.


Sportslisten skal omfatte følgende begivenheder:



  1. OL, sommer- og vinterlege: Legene i deres helhed, herunder
    åbnings- og afslutningsceremonier.


  2. VM- og EM-slutrunder i fodbold (herrer): Alle kampe med dansk
    deltagelse samt semifinaler og finaler.


  3. VM- og EM-slutrunder i håndbold (herrer og damer): Alle kampe
    med dansk deltagelse samt semifinaler og finaler.


  4. Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i fodbold (herrer).


  5. Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i håndbold (herrer og damer).

På baggrund af dagens møde vil der blive udarbejdet et udkast til en bekendtgørelse, der vil blive sendt i offentlig høring. Ordningen skal endvidere godkendes af EU Kommissionen, før den kan træde i kraft.

Annonce