Forside Nyheder

Verdens største LED TV klar i butikkerne



Galleri: Sharp AQUOS LC-90LE757E


 


Hvis det bare ikke kan blive stort nok, så er verdens største LED TV nu ude i de danske butikker.


TV’et er 1,2 meter højt, 2 meter langt og måler 90″ i skærmareal. Vægten er 64 kg og dybden er 12 cm. Velkommen til verden ifølge Sharp.


Verdens største LED TV, som ikke er en prototype eller udstillingsmodel, hedder Sharp LC-90LE757E. Det er udstyret med Sharps X-gen 3D-panel, en hurtig billedprocessor, “Active Motion” 200Hz-teknik samt aktiv 3D i fuld HD.


Via AQUOS NET+ Smart TV er der adgang til ting som webbrowser, On Demand indhold og Skype. Med Sharps nye AQUOS Remote Lite app til både iOS og Android forvandles mobilen til en fuldt fungerende fjernbetjening.


Tv?et har indbygget trippel-format HD-tuner (DVB-T2/DVB-C/DVB-S2) og en medieafspiller, som gengiver de fleste foto-, video- og musikformater fra USB eller direkte fra dit hjemmenetværk.


Men det er ikke en ren energisluger, det har energimærkning A++


Blandt de øvrige funktioner er Wallpaper, som forvandler dit tv til et kunstværk eller en fotoramme, når det står standby. Billedet vises med lav lysstyrke, så det ser ud som et rigtigt maleri, som passer i stil med rummet, bruger meget lidt strøm og kan desuden indstilles med en timer.


 


 




Galleri: Sharp AQUOS LC-90LE757E


 


 


Pris og tilgængelighed


Sharp AQUOS LC-90LE757E kan købes i forretningerne nu.


Den vejledende pris er kr. 99 995,-

Annonce