Forside * Nyheder

Apple hyrer nye topfolk til mode og tv-indhold


 


De kommer fra så forskellige universer som den franske modeverden og online-tv. Men både Paul Deneve (tv.) og Pete Distad (th.) er nye Apple-chefer.


De har samme initialer, men ellers er de ret forskellige. Paul Deneve kommer fra en post som topchef i de franske modehhus Yves Saint Laurent, men skal nu arbejde for Apple i Cupertino. I en pressemeddelelse fortæller Apples CEO Tim Cook, at Deneve skal arbejde direkte under ham som Vice President i Apple.


Deneve skal arbejde med, hvad der kaldes ?specielle projekter?, men mon ikke det hentyder til, at Apple strategi indenfor wearable computing går i retning af moderigtighed? Det kunne også være, at Apple har hyret Deneve til at lave aftaler med modebranchen om indbygning af Apple-teknologi i modetøj.


Den slags aftaler synes at være baggrunden for en anden højprofileret ansættelse, som Apple dog ikke har meldt officielt ud endnu. Det drejer sig om Pete Distad, der tidligere arbejdede for Hulu. Her var han ansvarlig for at Hulu kom ombord i de mange spilkonsoller, mediebokse og Smart-TV?er, man kan se Hulu på idag.


Wearable computing og TV sidder højt på Apples dagsorden


Bloomberg, der er kilde til begge ansættelseshistorier, forventer at Distad skal varetage Apples fremtidige forhandlinger med TV-selskaber og kabel-tv-giganter. Det har Distad allerede erfaring med fra sit tidligere job.


Det peger i retning af, at Apple nu også for alvor sætter sin TV-strategi højt på dagsordenen, og at de ikke længere vil lade forhandlingerne med tv-producenter og kabel-TV-leverandører forsinke lanceringen af et fladskærms-tv med Apple-logo på.


Apple skulle i den forbindelse faktisk stå overfor lidt af et gennembrud, da den amerikanske kabel-gigant Time Warner Cable angiveligt skulle være klar med en app til AppleTV, hvorfra man kan se selskabets kanaler live (hvis man er kunde hos dem.) En sådan app findes allerede til iPad og til en af AppleTVs små rivaler, Roku-boksen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.