Forside Indhold og distribution Film

“Blu-ray”-streaming kommer til Europa


 


UltraViolet, filmselskabernes online-service for download og streaming, kommer til Europa i år.


Filmuniverset UltraViolet danner bro imellem de fysiske film (Blu-ray og DVD) og download/streaming. Her får man lidt af det hele.


UltraViolet er en gratis service der følger med købefilm, fra filmselskaber der er med i ordningen. Når man har købt en film med et UV-logo på, så stilles samme film til rådighed for dig til download og streaming.


Det betyder at man kan købe en film til hylden derhjemme, og samtidig have adgang til den fra forskellige afspiller-enheder i hjemmet eller på farten.


Hvad kvaliteten angår skulle det ifølge uofficielle kilder være “op til Blu-ray kvalitet”. Full HD 1080P er understøttet, men kun i billedfrekvenser (frame rate) op til 30 Hz (29,97 Hz). På lydsiden understøttes DTS HD Master Audio (8 kanaler) m.fl. Tjek skemaet i denne uofficielle guide.


Med i UltraViolet er 5 af de 6 store filmstudier. Det er Sony Pictures, Universal, Paramount, Warner Bros. og Fox. Den fra “Big 6”, der har valgt UltraViolet samarbejdet fra, er Disney.


 


Rulles ud i Europa i år


Ifølge The Hollywood Reporter, så åbner filmtjenesten UltraViolet i Frankrig og Tyskland d. 30. september, og planerne er at gå bredt ud i Europa.


The Hollywood Reporter omtaler at nabolandene til Frankrig og Tyskland også ventes at følge efter, men præcis hvilke lande der får adgang til UltraViolet og hvornår, er der ingen informationer om endnu.


Da UltraViolet regnes for en form for konkurrent til de rendyrkede streamingtjenester, kan det være at de prioriterer lande med Netflix tilstedeværelse højt. Mon ikke vi hører mere om deres planer for udbredelsen i Europa senere.


Imellemtiden kan du læse mere om UltraViolet her.

Annonce