Forside Nyheder

Loewe går sammen med kinesiske Hisense


 


Konkurstruede Loewe indgår et strategisk samarbejde med Hisense, der omfatter indkøb, produktion, udvikling og salg.


Forleden kunne det tyske luksusmærke Loewe annoncere at de har søgt beskyttelse for konkurs, og i dag kan de så annoncere første skridt i processen med at rette op på firmaet.


Det er et tættere samarbejde med asiaterne, nærmere bestemt et strategisk samarbejde med den kinesiske elektronikproducent Hisense. Det skriver Reuters.


Det nye tysk-kinesiske partnerskab skal forene selskabernes indkøb, produktion, udvikling og salg.


“Hisense vil give Loewe langsigtet adgang til den nyeste tv-panel-teknologi og det attraktive kinesiske marked”, fortæller Loewe i en meddelelse.


Til gengæld får Hisense en kanal for distribution i Vesteuropa og adgang til Loewes software og internet-tjenester. Med i aftalen er at Hisense får en eksklusiv distribution på det østriske test-marked for Ultra HD (4K) teknologi.


28% af Loewe er ejet af japanske Sharp.

Annonce