Forside IFA IFA 2013

Sony på vej med en 4K smartphone?


 


Vildt. Næste Sony smartphone rygtes at få 4K optagelser, så kan der laves indhold til fladskærmen.


Sony, Samsung og LG er på gaden med Ultra HD TV. Dvs. TV med 4K opløsning, fire gange fuld HD (1080).


Men endnu er det småt med kilder, der kan levere indhold til TV-skærmene i 4K opløsning. Blu-ray-formatet er endnu ikke klar til 4K, streaming-tjenesterne heller ikke.


De nye spillekonsoller, PlayStation 4 og Xbox One, kommer sikkert med 4K i en eller anden form, men endnu ved vi ikke noget om hvad og hvor meget.


 


4K i smartphones


Nu tyder det på at Sony klargør flere elektronik-produkter med 4K, deriblandt også smartphones.


Specifikationerne til en ny Sony smartphone med kodenavnet “Honami” er begyndt at lække. Det bliver en model med Snapdragon 800 CPU (hurtigste på markedet) og et 20 Mpixel kamera (5248 x 3936 pixels) der er i stand til at optage i 4K opløsning.


Med ISO op til 12800, Steadyshot (antiryste funktion), samt en ny billedmotor der kan håndtere den højere opløsning, der klargør Sony en helt ny kategori af smartphone kameraer.


Det skal blive interessant at se hvor meget IFA-udstillingen i Berlin til september kommer til at handle om Ultra HD (4K), og om vi får den nye Sony 4K smartphone at se der.

Annonce