Forside Nyheder

Fjernstyr hjemmet fra Google TV


Hvis du er sprunget på Z-Wave-vognen og samtidig har en Google TV-enhed i stuen, skal du høre efter nu.


En ny, lille dongle kan nemlig bygge en bro i dit hjem, så din Google TV-enhed kan kommunikere med dine Z-Wave-enheder.


Donglen hedder Enblink, og benytter sig af Google TVs basis i Android. Den kører en Android-app, der nydeligt integrerer sig med Google TV-interfacet og giver dig adgang til lamper, IP-kameraer og hvad du ellers har sat op med Z-Wave.


Man kan også købe et starter-kit, der giver mulighed for at koble f.eks. dine lamper til Enblink med Z-Wave.


Den kan købes for 99 dollar på http://www.enblink.com/, hvor der kører introduktionstilbud lige nu på 85 dollar, eller cirka 485 kroner omregnet. Du skal dog være opmærksom på, at den amerikanske version, der er til salg lige nu, kører på en anden Z-Wave-frekvens end den danske Z-Wave-frekvens.


Det kan derfor godt betale sig at vente, til Enblink kommer i en europæisk version.

Annonce