Forside IFA IFA 2013

Harman Kardon Onyx




 


Onyx er en ny trådløs bærbar højttaler, fra audioeksperten Harman Kardon. Objects of Desire kalder de den nye serie.


Kigges listen over årets Eisa Awards igennem, så dukker produktet Onyx også op. Den løb med udmærkelsen Europas bedste mobile lydsystem 2013-2014.


Harman Kardon Onyx er en bærbar højttaler, der kan spille yndlingsmusikken trådløst fra en smartphone, tablet eller PC.


Af de gængse trådløse standarder understøtter den hele paletten: DLNA, AirPlay og Bluetooth.


Onyx er en del af Harmans nye serie kaldet “Objects of Desire”. Den er designet uden fysiske knapper, men et touch-panel på oversiden samt styring via apps til Apple iOS og Android.


Førsteklasses materialer, som f.eks. ægte læder på bagsiden og børstet stål på håndtaget/ståfoden, er med til at understrege det luksuriøse indtryk. Bag højttalergitteret sidder 4 drivere, 2 per kanal, plus 2 passive baselementer.


Batteritiden er mellem 5 og 8 timer.


Første gang Onyx vises frem bliver på IFA-udstillingen i Berlin, der begynder om en uge, og så dukker den op i butikkerne fra oktober.


Prisen kendes endnu ikke.

Annonce