Forside * Nyheder

Netflix er klar med personligt login




Netflix profiler


 


Netflix lancerer i dag bruger-profiler. Nu kan op til fem personer i familien få hver deres egen personlige Netflix-oplevelse.


Dette er nok en af de mest ventede funktioner hos Netflix nogensinde. Den som allerflest har efterspurgt. Nemlig muligheden for at hvert familiemedlem kan få sin helt egen personlige Netflix.


Nu er den her så. Fra i dag er det muligt, for op til 5 personer, at deles om husets Netflix-abonnement, uden at de “forstyrrer” hinanden. Listen over det man har set for nylig, og de nye forslag til hvad man kan se, bliver personlige baseret på hvad du ser.


Med andre ord så bliver Netflix-oplevelsen personlig tilpasset, baseret på egne seervaner, yndlingsserier og yndlingsgenrer.


 


 





Netflix profiler


 


Mere for pengene og social adgang


De nye profiler er en del af det normale abonnement, og ikke noget der koster ekstra.


“Vi prøver hele tiden at forbedre oplevelsen og give medlemmerne mere værdi. Med profiler kan vi levere en bedre og mere personlig Netflix-oplevelse”, fortæller Neil Hunt, der er produktdirektør i Netflix, til recordere.dk.


Hver profil kan tilknyttes til hver sin Facebook-konto og modtage vennebaserede forslag. Det er med til at gøre oplevelsen endnu mere personlig.


For børnene vil profiler også betyde en nemmere og mere direkte adgang til “Netflix Kids”, der er området med titler velegnede til børn op til 12 år.


 


 





Netflix profiler


 


Tilgængelighed


Nyheden rulles på ud flertallet af Netflix-afspillere i Danmark, hvis ikke alle.


“Der er planen at understøtte de nye profiler på de mest udbredte Netflix-afspillere”, fortæller Eddy Wu, direktør for produktinnovation hos Netflix, til recordere.dk, og fortsætter:


“Da Netflix endnu er relativt nystartet i Danmark, så er det de nye afspillere I har. Profiler vil virke på bl.a. computer, spillekonsoller (PS3 og Xbox 360), Apple TV, diverse Smart TV, iOS-enheder (Pad, iPhone, iPod Touch) m.fl.”


Disse åbner for Netflix-profilerne indenfor de næste par uger, og så følger endnu flere Netflix-afspillere efter henover de næste måneder.


De enkelte profiler kan oprettes via Netflix hjemmeside eller fra en PS3. 


 


Video


På denne video fortæller Netflix hvordan de nye bruger-profiler virker.


Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.