Forside * Nyheder

Ny Nexus 7 er allerede til salg i Europa


Overvejer du at opgradere din Nexus 7? Så behøver du nok ikke vente særlig længe.


Nexus 7 er nemlig allerede til salg i flere europæiske lande, herunder Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Spanien, hvor den er blevet gjort tilgængelig fra i dag. Visse steder er der dog kun tale om muligheden for at forudbestille. Det er dog bedre end i USA, hvor de amerikanske Nexus-fans endnu ikke har fået en release-dato.


Den nye version af Nexus?en er 6 mm smallere end sin forgænger, 1.8 millimeter tyndere og en 1.5 mm højere. Den kan modsat forgængeren købes i en LTE-version og har fået tilføjet et 5 MP kamera bagpå.


Skærmopløsningen er nu kommet op i fuld HD, men skærmen er samme størrelse som den gamle Nexus 7, nemlig 7.02 tommer.


Endelig kan den nye Nexus 7 også oplades trådløst og den kører nu med en quad-core Snapdragon S4 på 1,5 GHz.


Vi har endnu ikke fået øje på den nye Nexus 7 i danske onlinebutikker, men hvis nogle af Recordere-læserne finder den, så kom endelig med links i kommentarsporet herunder.


UPDATE: Det er LTE-versionen, der endnu ikke er lanceret i USA. WiFi-udgaven har været tilgængelig i flere uger.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.