Forside Nyheder

Office 365 til Android telefoner



Galleri: Office 365 til Android


 


Microsoft Office 365 kan snart også tilgås fra Android-telefonerne. Ny gratis app på vej.


Microsoft giver nu brugere af Office 365 mulighed for også at bruge Word, Excel og PowerPoint på Android-mobiler.


I Google Play Store kan man gratis downloade Office Mobile-app’en og logge ind på sin Office 365-konto. Dermed kan man nu bruge Office Mobile på Windows Phone, iPhone og Android-mobiler.


Brugere af Office 365 i USA har adgang fra i dag, og brugere i Danmark får adgang over de næste uger. 


 




Galleri: Office 365 til Android


 


 


Læs, rediger og gem på mobilen


Med Office Mobile er det nemt at redigere indhold i Word, Excel og PowerPoint på mobilen. Det første der mødes på telefonen, når Office 365 åbnes, er et overblik over de seneste filer. Så man kan gå “lige til sagen”.


Brug fx transporttiden til at læse dokumenter, få overblik over et budget i Excel-ark eller øv dig på en PowerPoint-præsentation. Layoutet forbliver det samme i Office Mobile, når du redigerer fra mobilen og ser den på en computer efterfølgende.


Man kan også redigere vedhæftede filer i mails. Filerne kan gemmes, hvor man ønsker det: På SkyDrive, SkyDrive Pro, SharePoint eller på mobilen.


En funktion i Word sikrer, at man kan læse videre i et dokument fra det sted, hvor man lukkede filen på computeren.


I PowerPoint kan man nemt bladre mellem slides’ene. Man kan finde den rigtige slide i overblikket og redigere både tekst, billeder, layout samt tilføje og redigere præsentationsnoter.


I Excel kan man redigere tal og funktioner men også lave grafer, uanset hvor man er.


 


Tilgængelighed


Da Office 365 er et abonnement er selve app’en gratis. Den er klar til Danmark indenfor få uger.


Hent den i Google Play Store


Annonce