Forside IFA IFA 2013

Sådan ser Xperia Z1/Honami ud


 


Indtil videre har vi måtte nøjes med slørede billeder af Xperia Z1. Men nu kan vi se den i al sin pragt.


Kinas telemyndigheder har nemlig ? lidt letsindigt, måske ? lagt billeder ud på nettet af den kommende Sony-telefon, der rygtes at have nogle endog meget spændende specfikationer. Den har været kendt under kodenavnet Honami, men det forlyder nu også, at den sandsynligvis kommer til at hedde Xperia Z1.


I går skrev vi om en teaservideo af telefonen, men ligesom de spionfotos, der har været sluppet ud indtil videre, var det svært at danne sig et ordentlig indtryk af Xperia Z1. Men billederne fra Kinas telemyndigheder afslører telefonen helt nøgternt og uden dikkedarer.


Umiddelbart ser det ud som om, Sony er gået efter et superminimalistisk design, der kun bliver brudt af on/off-knappen på siden. Denne ligner noget, man ville se på et stykke hifi-udstyr eller en computer snarere end en telefon. Den var også ganske tydeligt på teaservideoen fra i går.


Derudover viser billederne en telefon, der ser slank ud og som har en stor kameralinse. Rygterne siger, at Z1?eren har 21 megapixel på kameraet og det forventes at Z1?eren vil være vandtæt, ligesom flere af de andre modeller, Sony har sendt ud på det seneste.


Z1 bliver højst sandsynligt lanceret på IFA-udstillingen 4. september.

Annonce