Forside * Nyheder

AKGs nye hovedtelefoner dæmper støjen akustisk




AKG er et af de foretrukne mærker, når studieteknikere skal bruge hovedtelefoner eller putte mikrofon på noget. Nu er de klar med nogle nye konsum-modeller i den første kategori.


K545 er en konsum-model med fjernbetjening på ledningen og det hele. Den kan foldes sammen og fås i sort, hvid, sort/turkis og sort/orange. Den dæmper ifølge AKG al støj ude med sit design, men er dog ikke decideret støjreducerende. Den koster 1.899 kr. og kommer på gaden i næste måned.


K845 er en sammenklappelig, trådløs hovedtelefon med Bluetooth til musikken og NFC til hurtig parring. Den har en batterilevetid på 8 timer og to 50mm drivere. Ligesom K545 har den akustisk dæmpning af udefra kommende støj, og har tilmed kontroller siddende på kopperne. Den kommer til november og koster 2.299 kr.


Endelig er der in-ear-modellen K323 XS, der fås i tre versioner, en uden in-line-mikrofon, én med universel in-line og så en model specielt lavet til Apple-enheder. Ifølge AKG er de blandt de letteste og mindste øretelefoner på markedet. De koster henholdsvis 299, 379 og 449 kroner.





AKG K323 XS



AKG 845

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.