Forside Indhold og distribution Film

Blockbuster vil overleve på brugt elektronik


 


Blockbuster Danmark vil være elektronik-pusher, og begynder at handle med brugt forbrugerelektronik.


Blockbuster i Danmark har “opgivet” kampen mod online-tjenesterne hvad film angår, og kaster istedet hjertet ind i brugt elektronik.


RecycleIT kalder de det nye koncept, som bliver en del af den landsdækkende butikskæde supporteret af en online platform.


“Mange danskere har længe troet, at Blockbuster Danmark var tæt på at være sat skakmat, men dette nye uventede træk rykker afgørende på denne opfattelse”, lyder det fra film-kæden.


RecycleIT er stedet hvor du kan aflevere dine brugte elektronik-produkter og få kontanter med hjem. Varene videresælges herefter med 6 måneders garanti.


?Vi er overbeviste om, at danskerne ønsker et koncept, der gør det let at sælge brugt forbrugerelektronik, som de ikke længere har nytte af, men som andre kan få glæde af. Vi skaber med dette koncept en helt ny kategori indenfor smartphones, tablets, laptops, kameraer og andre populære elektronikprodukter; ?nyt brugt?, som sikrer danskerne den fornødne tryghed og garanti?, fortæller adm. direktør i Blockbuster, Søren Heilmann.


Første RecycleIT åbner 17/10 på Vesterbrogade i København, og herefter rulles det ud til Blockbuster-butikker landet over.


 



Først med RecycleIT er Blockbuster-butikken på hjørnet af Vesterbrogade og Frederiksberg Allé.
Foto: Google Streetview

Annonce