Forside Nyheder

iPhone er større end Microsoft, Coca-Cola og McDonalds




Foto: recordere.dk



 


Hvis nu iPhone var et firma, hvor stort ville det så være? Faktisk ganske stort, større end mange kendte store firmaer.


Finansmagasinet Bloomberg BusinessWeek bringer en artikel om iPhone-salget, sammenlignet med omsætningen i kendte store firmaer.


Under overskriften “Hør efter Apple-haters, iPhone-salget overgår omsætningen i Microsoft og Amazon” bringer de nogle grafer der viser størrelsen af Apples omsætning på dette ene produkt, sat ved siden af omsætningen i en række kendte firmaer.


Hvis iPhone var et firma ville det i omsætning være større end:



  • Microsoft
  • Amazon
  • Intel
  • Cisco
  • Coca-Cola
  • Disney
  • McDonalds
  • Visa

Og mange flere. Hele listen kan ses her.


Men iPhone er også Apples største succes. Det samlede salg af iPhones overgår iPads, Macs og iTunes tilsammen.


Det sætter kritikken af åbningssalget på iPhone 5c og 5s i relief. Her stod analytikere nærmest på nakken af hinanden, for at fortælle at rekordsalget på 9 mio. enheder ikke helt var godt nok, for der lå nok stadig usolgte telefoner ude i butikkerne efter de første 3 dage.

Annonce