Forside IFA IFA 2013

Panasonics første 4K TV er lækket




Panasonic WT600. Foto fra AvForums.com



 


Panasonic kom til at lække informationer om deres første Ultra HD TV (4K TV) og en nyhed er HDMI 2.0


Ups, Panasonic-shoppen i USA kom til at lække en side med informationer om deres kommende 4K UHD TV. Et TV der ventes præsenteret i eftermiddag her på IFA.


Lækket blev opsnappet af brugere på forummet Avforums.com, for selvom Panasonic var hurtige til at tage siden ned igen, så havde Google fanget indholdet i søgemaskinens cache.


Hvad kan vi så forvente at se?


Modellen hedder WT600, er et LED TV med 4K-opløsning, og det kommer i 65″.


Det har HDMI 2.0, og det er såvidt vides første TV på markedet med det. HDMI 2.0 er den nye HDMI-standard der giver mulighed for at overføre fuld 4K-indhold. Hvor HDMI 1.4 kun kan klare 4K op til 24 Hz (24 billeder per sekund) så klarer HDMI 2.0 op til 60 Hz (60 billeder per sekund).


Recordere.dk er på IFA nu, og vi vender tilbage med billeder og indtryk senere. Panasonics pressemøde afholdes i eftermiddag fra kl. 15.


Opdateret: Her er det, Panasonic nye 4K TV

Annonce