Forside IFA IFA 2013

Samsung bekræfter: OLED TV på vej til DK



Galleri: Samsung 55S9C buet OLED TV. Foto: recordere.dk


 


Nu sker det, de første OLED TV kommer til salg i Danmark i næste måned. Det bekræfter Samsung overfor recordere.dk


Hvis du går og glæder dig til et kig på fremtidens TV-teknologi, så vil du kunne trykke næsen flad mod butiksruderne fra oktober.


Samsung bekræfter overfor recordere.dk, at de går ind med OLED TV på det danske marked nu, og det fra næste måned.


Modellen bliver det buede 55″ OLED, en model der hedder Samsung 55S9C, som ses i galleriet her ovenfor.


Det er en model der, ligesom Samsungs store 4K UHD LED TV, har en ekstra ramme udenom hvor i der er monteret højttalere, kamera mv.


TV’et kommer med en særskildt medieboks, hvor alle tilslutningerne sidder, og så går der kun et enkelt kabel fra medieboks til TV.


Så nu er “fremtidens tv-teknologi” pludselig ikke så langt ude i fremtiden. Samsung sagde dog, at der her i begyndelsen vil være et begrænset antal til salg, da OLED-produktionen endnu ikke er oppe i fuld gear.


Hvis det kan friste, så skal du have ca. 60 af de store sedler frem. TV’et er prissat til 8000 euro, hvilket omregnet er ca. 60.000 kroner.

Annonce