Forside * Nyheder

SONOS: Nu også hos FONA



Galleri: Sonos PLAY serien. Nu hos FONA


 


SONOS: Nu også hos FONA


Indtil nu, har du skulle være i Hi-Fi Klubben eller hos Telia når du skulle købe Sonos i Danmark. Men i dag meddeler Sonos, at FONA nu også er dansk forhandler.


Radio/TV kæden FONA har indgået samarbejde med Sonos om salg af flere af de populære modeller fra Sonos. I mere end 60 butikker, kan du fra i dag købe PLAY:3 og PLAY:5 samt BRIDGE.


“Sonos har ændret hele opfattelsen af, hvordan folk lytter til musik i dag, og derfor er vi hos FONA utroligt glade for, at vi nu kan tilbyde vores kunder at opleve det bedste indenfor streaming af trådløs musik. Med Sonos kan du afspille alverdens musik, og du kan starte med blot en enkelt højttaler og så udvide efterhånden til flere og flere rum” udtaler Markedschef Anders Søndergaard fra FONA.


Også hos Sonos er der stor begejstring for det nye samarbejde, der mener at streaming af musik nu er blevet så meget mainstream, at der er plads til endnu en forhandler i Danmark.



Sonos CONNECT serien stadig eksklusivt i Hi-Fi Klubben


Du er dog stadig nødt til at svinge forbi Hi-Fi Klubben hvis du skal have fat CONNECT afspillere til dit Sonos setup, da FONA ligesom Telia ikke har hele Sonos sortimentet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.