Forside * Nyheder

B&O BeoLab 19 er en trådløs highend sub



Galleri: Bang & Olufsen BeoLab 19. Foto: recordere.dk


 


Bang & Olufsen kalder det verdens første trådløse subwoofer i topkvalitet. Den bygger på det nye trådløse system til highend lyd.


I denne uge vil Bang & Olufsen gerne lære os nogle ting og få os til at glemme nogle andre ting. For det første vil de danske lydspecialister fra Struer have os til at føje “dodekaeder” til vores ordforråd. For det andet beder de os glemme alt, hvad vi allerede ved om trådløs lyd, og om at subwoofere skal gemmes af vejen.


BeoLab 19 er en trådløs subwoofer. Den fuldt digitale, aktive højttaler, er samtidig den første subwoofer i verden, der anvender den nye WiSA-standard for trådløse lydprodukter.


Det tolvkantede design er noget, du aldrig før har set på en subwoofer, og måske ikke andre steder overhovedet, så selvom du kan placere den hvor som helst i rummet, vil du sikkert stille den frit frem.


To specialfremstillede 8″ enheder, som hver suppleres af deres egen dedikerede 160-watt klasse D-forstærker, er placeret med bagsiderne mod hinanden i adskilte kamre for at minimere interaktionen. De anvender det, som Bang & Olufsen kalder Acoustic Balance Principle, hvor enhederne spiller i fase for at koordinere ens og modsatte frekvenser og fjerne uønskede vibrationer.


Placeringsmulighederne øges yderligere med en rumtilpasningsomskifter, der optimerer subwooferens respons, afhængig af om den er placeret i et hjørne, op ad en væg eller frit i rummet.


Termisk beskyttelse og Adaptive Bass Linearisation (ABL) er også inkluderet i specifikationerne, så du kan skrue op for lydstyrken uden at bekymre dig om overophedning eller pludselige lydstyrkeforøgelser. En faseomskifter og en lavpasfilteromskifter giver yderligere muligheder for at styre bassen og integrere subwooferen med dine øvrige højttalere.


Og så er der det nye ord: dodekaeder, afledt af det græske ord for “tolv” og “ansigter”.


 


 




Galleri: Bang & Olufsen BeoLab 19


 


Pris og tilgængelighed


Bang & Olufsen BeoLab 19 koster kr. 19.995,-


Kommer i B&O-butikkerne til november.


 


Se også


B&O BeoLab 18 er flagskibet i nye trådløse højttalere


B&O BeoLab 17 er en trådløs kompakthøjttaler


Kommentar: B&O sætter dagsordenen med nye trådløse produkter 


Her er B&Os trådløse sender til 7.1 lyd


B&O hædres for højttalerne her ved CES-udstillingen 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.