Forside Produkter HiFi & Surround

Kommentar: B&O sætter dagsordenen med nye trådløse produkter



Galleri: Tonmeister Geoff Martin fra B&O viser prototyper frem. Foto: recordere.dk


 


Redaktionel kommentar


Bang & Olufsen er igen med helt i front, og er med de nye trådløse highend produkter med til at sætte dagsordenen.


Kigger vi lidt længere ud i fremtiden, så ser vi et hjem hvor de fleste signaler er blevet trådløse. Vi streamer billede og lyd trådløst, og vi føder højttalere og andet trådløst.


De danske lydspecialister fra Struer er gået i front på den trådløse udvikling, og er nu med til at sætte en ny dagsorden. De har arbejdet sammen med WiSA (Wireless Speaker and Audio Association) om at udvikle den ny standard, og de har arbejdet sammen med chipproducenten Summit Semiconductor om at udvikle elektronikken.


WiSA er en åben standard, der ventes adopteret i andre fabrikanters produkter også. Ikke kun højttalere, men i TV, stereoanlæg, surroundreceivere, blu-ray-afspillere osv.


Men da B&O er medudvikler på den, har de et naturligt forspring, men selv venter de at vi vil se de næste produkter, fra andre fabrikanter, præsenteret i forbindelse med CES-udstillingen i Las Vegas til januar.


Trådløs lyd, er det ikke hørt før? Jo, men ikke som flerkanals highend 24-bit lyd i op til 7.1 kanaler. Der er WiSA-standarden unik, og dermed er de nye B&O-produkter med BeoLab 17, 18 og 19 også helt unikke i markedet.


Det at Bang & Olufsen nu går forrest, på dette vigtige område for den trådløse udvikling, viser en helt ny kampånd hos den gamle stolte elektronikproducent. Selvom forspringet måske kun bliver et halvt års tid, så viser de at man kommer ikke foran ved at gå i andres fodspor.


Istedet bringer de hele deres knowhow fra audio-området ind i en ny udvikling, og bringer nye produkter på markedet der drager nytte af den nyvundne teknologi.


Det er godt gået, og det kan vise sig at blive et meget vigtigt skridt mod fremtidens B&O.


 


Se også


B&O BeoLab 18 er flagskibet i nye trådløse højttalere


B&O BeoLab 17 er en trådløs kompakthøjttaler


B&O BeoLab 19 er en trådløs highend sub


Her er B&Os trådløse sender til 7.1 lyd


B&O hædres for højttalerne her ved CES-udstillingen 


 

Annonce