Forside Nyheder

Pantech overhaler Apple med biometrisk betaling


Fingeraftrykslæseren i iPhone 5S er lidt af en nyskabelse, men ikke mere nyskabelse end at andre smartphone-producenter har været der først.


Således f.eks. Pantech, der med deres Vega LTE-A-model slog iPhone 5S med et par måneders forspring. Den sydkoreanske elektronikproducent er dog også lidt hurtigere ude med at åbne fingeraftrykslæseren op for mere end blot oplåsning og iTunes-legitimation, som på iPhone 5S. Via en app fra firmaet Danal kan man nemlig nu også betale med sit fingeraftryk via Vega-modellen.


App?en hedder BarTong, og kan indtil videre kun bruges i Sydkorea. Men folkene bag håber på at udvide konceptet til USA og Kina inden længe, og mon ikke så også Europa følger efter. Pantech?en er i øvrigt kun den første smartphone-model, der får glæde af biometrisk betaling. BarTong er lavet til Android, så det er planen, at den også skal kunne bruges på andre Android-smartphones, efterhånden som disse får fingeraftrykslæser ombord. Og måske kan det også skubbe lidt til Apples ambitioner på området.

Annonce