Forside Nyheder

PCens far er død


Der er mange, der diskuterer, hvem der var far til den personlige computer. For hvilken var den første PC?


Men når man siger PC til en computernørd med et par år på bagen, så er der ingen tvivl om, hvilken maskine, der først blev kaldt en ?PC?. Det var IBMs Personal Computer. Det var den første PC, der havde den klassiske Microsoft/Intel-konfiguration, med en Intel 8088-CPU som omdrejningspunkt og MS-DOS som styresystem.


Manden bag projektet, William C. Lowe, fik banket PC?en sammen og sendt den på markedet på kun et års tid efter, han overbeviste sin chef om at folk rent faktisk gerne ville have computere i hjemmet. I 1981 kom IBMs første PC så på gaden.


Efter han forlod IBM i 1988, udtalte Lowe ifølge New York Times, at hans vigtigste mission egentlig bare var at holde IBM-folkene inde i huset, så de ikke gik over til Apple. Pudsigt nok endte IBM, med Lowe som spydspids, med at støtte en vis Steven P. Jobs i hans NeXT-projekt.


William C. Lowe døde af et hjertetilfælde i sit hjem i Illinois. Han blev 72 år.

Annonce