Forside Nyheder

Philips dropper salget af AV-divisionen til Funai


 


Planen med at sælge divisionen for Philips Audio, Video, Multimedia og tilbehør er gået i vasken. Funai sagsøges nu for kontraktbrud.


Da Philips trak stikket til egen produktion af forbrugerelektronik, der blev TV-delen solgt fra til TP Vision mens Funai fik kontrakt på at videreføre den øvrige del af Philips audio, video, multimedia og tilbehør.


I forvejen sad Funai allerede på Philips i Nordamerika, både salg af produktion af produkter under Philips navn.


Aftalen med Funai er nu annulleret, og som årsag angiver Philips at der er sket kontraktbrud, og nu mødes de to i retten.


“Vi beklager, at vi er nødt til at foretage denne handling, men vi gør det for at beskytte vores forretning og af hensyn til alle vores interessenter”, fortæller Philips Chief Executive Officer Frans van Houten.


Divisionen for hjemmebiograf lyd, docking-højttalere, hovedtelefoner mv. fortsætter nu i et Philips datterselskab kaldet wOOx Innovations, mens der ledes videre efter en eventuel ny køber.


Bruddet med Funai gælder ikke Nordamerika.

Annonce