Forside Tests

Test: Nokia Lumia 1020





Nokia Lumia 1020 kommer på gaden herhjemme d. 10. oktober. I den anledning genudsendes vores anmeldelse her.





Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 


 


Indledning


Så landede det rygteomspundne kamera-vidunder fra Nokia. Men gør 41 megapixel virkelig en forskel? Er den de ekstra penge værd? Og er den virkelig så meget bedre til at tage billeder end konkurrenterne? Læs med herunder og bliv klogere.


Der var næppe mange, der var i tvivl om, hvad Nokia ville satse på, da de hørte at finnernes næste flagskib havde kodenavnet “EOS”. Nokia havde allerede gjort det klart at de satsede på kamerateknologien, blandt andet ved at lancere den eksperimentielle telefon Nokia 808, der som den første i verden havde 41 megapixel på sensoren. Det var ikke blot meget for en telefon, men meget for et digitalt kamera i det hele taget. 808’eren skød flotte billeder, men der var stadig langt op til DSLR-kvalitet.


Hvilket én gang for alle beviste, at megapixels ikke nødvendigvis er en indikator for, hvor gode billeder, et smartphone-kamera tager. Det handler lige så meget om linsen, softwaren og den øvrige teknologi i kameraet.


Desuden kom 808’eren med en Symbian-variant som styresystem. Og det gjorde den de facto usælgelig. Derfor var der mange, der vågnede, da rygterne begyndte at gå en ny Lumia-model med det samme kamera ombord. Det var den, der havde kodenavnet “EOS” efter Canons EOS-serie af DSLR-kameraer.


Men nu er den her, og den kommer til salg i Danmark sidst på året til omkring 5.500 kroner. Recordere har imidlertid fået fat i et eksemplar og har givet det en grundig omgang på testbænken.


 


 





Samsung Galaxy S4, Nokia Lumia 1020 og Lumia 920. Foto: recordere.dk



 


 





Nokia Lumia 1020 (øverst), Lumia 920 (i midten) og Galaxy S4 (nederst). Foto: recordere.dk



 


 


Sådan har vi testet


Lumia 1020 er i princippet en Lumia 925 med et bedre kamera, og operativsystemet er Windows Phone 8 i den nye Amber-version. Denne anmeldelse fokuserer dog mest på de nye ting i smartphonen, som netop handler om stillbilleder, video- og lydoptagelse.


Selve styresystemet er som man kender det, og derfor kommer denne test kun til at omhandle eventuelt nye ting i Amber-versionen, der har relevans for Lumia 1020s hovedfeatures. Vil man læse mere om Windows Phone, kan man evt. gøre det i vores Lumia 920-anmeldelse.


I testen er Lumia 1020 blevet sammenlignet med dens forgænger, Lumia 920, der har samme indmad, men en anden skærm og en gigabyte mindre RAM end 1020’eren. Den har vi taget med for at vise progressionen fra den ene generation til den næste. Det skal her nævnes, at Amber-softwaren blev sluppet ud til 920’eren, netop som de sidste ord blev skrevet i denne test. Der kan derfor være steder i testen, hvor den nye software gør 920’eren bedre end her beskrevet.


Til at repræsentere Android som modstykke er 1020’eren blevet sat op imod den næstmest solgte telefonmodel lige nu, Samsungs GALAXY S4. Vi valgte ikke at sammenligne med iPhone, da iPhone 5 er fra sidste år, og den iPhone 5S, der skulle komme i næste måned, ville være den korrekte at sammenligne med. Men den er her altså ikke endnu.


I enkelte dele af testen er Lumia 1020 også blevet sat op imod et DSLR-kamera for at se, hvordan den klarer sig mod den “ægte vare”. Vi brugte et Canon EOS 600D.


De opgaver, vi satte 1020’eren på, er forklaret under hver enkelt afsnit. Og lad os så komme i gang.


 





Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 





Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 





Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 





Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 



Design


Når man kender Lumia-seriens design-karakteristika, bliver man ikke overrasket, når man får en 1020’er i hånden.


Desværre har Nokia ikke valgt at sende 1020’eren på gaden i den Ferrari-røde farve, man kunne få 920’eren i – i hvert fald ikke til at starte med. Vores eksemplar er i stedet sort. Den er matsort på samme måde som nogle af Lumia 800-modellerne var, med en ru overflade, der minder mere om de matsorte biler, der er så “trendy” lige nu, end det minder om ren plastik.


Med andre ord holder Nokia sig til at efterligne overfladen på en bil, ligesom med fiberglas-fornemmelsen, man får, når man første gang holder en 920’er i hånden. Det er et godt valg og en stil, der holder. Sagt på en anden måde, så virker 1020’eren fuldkommen lige så hårdfør og robust som de andre flagskibe i Lumia-serien.


Men fornemmer hverken at den let kan pilles fra hinanden (som en GALAXY S4) eller går i stykker, første gang man taber den på et stengulv. 


 


Tung, men ikke for tung


I hånden føles stadig som værende i den tunge ende blandt smartphones. Det er ikke helt så slående en vægtfornemmelse som på 920’eren, men man kan godt mærke, at der er gods i 1020’eren. Om det så er godt eller skidt, er op til den enkelte. Personligt kan jeg godt lide, at telefonen ikke virker som om, den er lavet af papir, og 1020’eren er tung, men ikke FOR tung.


Det store diskussionsemne i forhold til designet er naturligvis kameradelen, der buler nogle millimeter ud fra resten af kroppen. Det er lidt bizart, og det tager helt klart noget tid at vænne sig til, at ens telefon aldrig ligger fladt på et bord med skærmen opad.


Lumia 1020 er faktisk ret tynd, når man kigger på resten af kroppen, her er den højst konkurrencedygtig med nogle af de tyndere modeller på markedet lige nu. Men hvor kameraet buler ud er den 14,5 mm, hvilket vil være lige i overkanten for nogle. Under testen tog det dog ikke lang tid, før det var blevet en vanesag, man ikke rigtigt tænkte over.


Selve skiven, der buler ud, vil dog over tid formentlig blive ridset, især hvis man har telefonen i samme lomme som nøgler m.v. Selve linseglasset er større end man er vant til på smartphones, og mange har derfor været urolige for, om dette kunne blive let ridset. Men linseglasset er sænket en halv millimeters penge ned i forhold til resten af skiven og det virker som om, det er nok til at beskytte glasset mod ridser.  


 


Klar til strop


En god ting ved designet er, at der nu er isat huller i bunden af telefonen, som man kan sætte en strop i. Når man bruger telefonen til at fotografere meget, kan en strop være en god sikkerhedsforanstaltning mod at man taber telefonen, mens man dirigerer rundt med familien, man skal tage billeder af.


Højttaleren sidder i bunden og minijack-stikket i toppen ligesom på tidligere Lumia-modeller, og Nokia har holdt fast i den dedikerede udløserknap, der gør det muligt at starte telefonen direkte op i kameratilstanden. Selve skærmglasset flugter en lillebitte smule mere glat med resten af kroppen end på 920’eren, men ellers er fronterne ret ens. Nokia-logoet på vores 1020-model er dog flyttet ind på midten i forhold til 920’eren, hvor det sad til højre.  


 






 


Skærm


En af de få ting, der er nyt ud over kameraet i Lumia 1020, er skærmen. Hvor 920’eren havde en IPS LCD-skærm, er 1020’eren udstyret med en AMOLED-skærm. Begge skærme er på 332 PPI, og har altså samme størrelse og opløsning. Men man kan sagtens se, at der er sket en ændring af skærmtypen. Som man kan forvente, er 1020’erens sortgengivelse dybere end på 920’erens, fordi AMOLED-kontrasten er så meget bedre.


Når man holder de to telefoner op ved siden af hinanden og kigger på den sorte baggrund på f.eks. Windows Phones app-liste, er det tydeligt, at 1020’eren gengiver sort noget bedre. Men hvad der måske er lidt overraskende, er at 1020’eren ikke giver køb på de øvrige farvegengivelser. Normalt er IPS-skærme lidt bedre til klare farver end AMOLED-skærme, men i dette tilfælde er 1020’eren faktisk bedre end sin forgænger. 


 


AMOLED med ekstra lysstyrke


Jeg er ikke skærmkyndig nok til at vide, om det er grunden, men begge telefoner har en peak-brightness på 600 nits. Og hvor det ikke er usædvanligt for IPS-paneler at være så lysstærke på grund af bagbelysningen, så er det lidt sjældnere, at et AMOLED-panel er det. Da Lumia 925 blev vist frem for knapt så længe siden, blev dens skærm udråbt til den mest lysstærke AMOLED-skærm på markedet. Den er også sat til 600 nits, så nu er de to Lumiaer, der kan påberåbe sig denne ære.


Det siger sig selv ud fra ovenstående, at skærmen på ingen måde fejler noget på Lumia 1020. Tværtimod er det en meget stor fornøjelse at se på alt fra stillbilleder til Netflix- eller YouTube-videoer på den. Farverne springer ud i hovedet på dig på en baggrund af det dybeste sort.


Lysstyrken har en anden fordel. Windows Phone har en indbygget funktion, der kan gøre skærmen mere læsevenlig i skarpt sollys. Da jeg testede Lumia 1020 ude i den tidlige eftermiddagssol, gjorde det ingen forskel om funktionen var slået til eller fra – selv med brightness-funktionen sat til “lav” kunne vi jeg uden problemer læse på skærmen. Og skruede man brightness op på “høj” var det som at læse på smartphonen indendørs, selv ude i det skarpe sollys.


Til sammenligning var S4’erens allerstærkeste brightness-indstilling svarende til den laveste brightness på Lumiaen. Og selv da var S4’eren næsten ulæsbar.
Betragtningsvinklen på 1020’erens skærm er også fin. Man skal faktisk ned i en vinkel, hvor selve chassiset kommer i vejen, før skærmen bliver ubetragtelig. 


 


Software og ydelse


Man kan godt mærke, at Nokia er den smartphone-producent, der er allermest dedikeret til Windows Phone-platformen.


Der følger altid en række Nokia-apps med, når man køber en Lumia, som ikke findes på andre Windows Phones. Nogle af dem kan hentes i Windows Store, men kun andre kører på Lumiaer.


Med i vores telefon var dog primært apps, der kan hentes i Windows Store og som kan køre på alle Lumiaer, der kan køre den nye Amber-opdatering. Det drejer sig blandt andet om HERE-apps’ne til forskellige former for navigation, offentlig transport- og POI-søgninger, samt kamera-apps som Nokia Smart Camera og Nokia Pro Camera.


 


 





Nokia Lumia Amber kommer til flere telefoner



 


 


Amber gør en forskel


De to største forskelle på 920 og 1020 i forhold til performance er, at 1020’eren kommer med Amber-udgaven af Windows Phone ombord fra fødslen, og har en ekstra gigabyte RAM til rådighed (Amber bliver dog rullet ud til 920’eren, mens disse linjer skrives). Ellers er processor m.m. den samme.


Dette er tydeligt på benchmark-scoren fra WPbench, hvor såvel 920’eren som 1020’eren konsekvent fik en generel score mellem 222 og 227, lige meget, hvor mange gange testen blev kørt på telefonerne. Der er altså ikke ret meget forskel i ydelsen mellem 920 og 1020.


Hvis man skal sammenligne med smartphones på andre platforme, bliver det lidt sværere, da der ikke findes ret mange benchmark-apps, der kører på alle de tre store platforme. AnTuTu findes til Windows Phone, men er under mistanke for ikke at fungere ordentligt, fordi den ikke analyserer telefontypen korrekt. Den mener for eksempel at Lumia 1020 kører Windows CE 8.0.10 og har et display på 480×800 pixels (opløsningen er på 1280×768).


Men vælger man alligevel at stole på AnTuTu, kan man tydeligt se, at GALAXY S4 har fire kerner at rode med, hvor Lumiaerne stadig kun har to. GALAXY’en fik den dobbelte score af Lumiaerne. GALAXY S4 lå typisk på en score omkring 24000, mens begge Lumiaer lå på omkring 12000. 


 


Halvt så kraftig som en S4?


Det siger dog en hel del om Windows Phone, at afviklingen af menuer og apps kører langt mere glat end Android 4.2.2 på S4 til trods for det halve antal kerner. Det virker til Microsofts fordel, at de er gået Apple-vejen og har insisteret på bestemte hardwarekrav, hvis der skal en Windows Phone-software ombord i en telefon.


Konstateringen er, at 1020’eren reagerer væsentligt hurtigere og mere glat end 920’eren uden Amber. Der er sikkert dem, der vil sige, at det næsten er umuligt, for Windows Phone-softwaren på 920’eren er netop berømt for at være ret stabilt og glide helt glat. Men det kan faktisk godt blive bedre.


Når man vækker telefonen, tager det f.eks. nul-komma-vupti for låseskærmen at komme op på 1020’eren, hvor 920’eren er næsten et sekund om at fade op, så man kan låse telefonen op. Man tænker ikke over det i den daglige brug af 920’eren, men når man har vænnet sig til 1020’eren, virker det som om det tager evigheder at låse sin 920’er op.


Efter installationen af Amber på 920’eren, ændrede dette sig dog, hvilket peger på, at Amber speeder telefonen noget op, og at det i virkeligheden er her, hastighedsforskellen ligger. Den ekstra RAM giver kun et lillebitte forspring i hastighed.


Med Amber er det bare lige lidt hurtigere at suse rundt i app-listen og live tiles end det var før opdateringen. Men der er ét punkt, hvor 920’eren faktisk er hurtigere end 1020’eren. Og det er, når man bruger udløserknappen til at tilgå kameraet direkte fra en låst telefon. Her kommer 920’erens kamera faktisk hurtigere frem, hvilket ikke ligefrem taler til 1020’erens fordel. 


 


Langsom kamera-launch


Med det fokus, der er på 1020’erens kamera, burde den være lynhurtigt oppe at køre, så man kan fange spontane øjeblikke med det samme. Men det går altså lidt langsommere end på forgængeren. Dette skal dog sættes i relation til at andre smartphone-kameraer slet ikke har muligheden, og at man i stedet skal låse op og vælge en app, hvilket kan tage endnu længere.


En ting i Amber-softwaren, som nogle vil finde irriterende og andre vil elske, er at uret vises på skærmen, selv når skærmen er slukket. Det kalder Nokia for ‘Glance’. Med andre ord behøver man ikke låse telefonen op for at se, hvad klokken er. Nogle af os er imidlertid så opmærksomme på vores smartphones, at den mindste ændring på skærmen giver anledning til at kigge – især, hvis man har den på lydløs.


Og når så uret flytter hen på en anden del af skærmen, eller et minut skifter, kan man reagere ubevidst, som om der var kommet en sms. Det kan være ret irriterende at have i udkanten af sit synsfelt. Denne funktion kan dog slås fra, eller – og det er ret smart – sættes til kun at vise uret, når man holder hånden over sin låste telefon. Hvis man vil spare på batteriet, er det dog nok klogest at slå det helt fra. Du kan også sætte funktionen til at forsvinde i bestemte tidsintervaller, som f.eks. om natten.


 


Brandvarm


En ting, der er lidt bizart ved 1020’eren er, at den bliver ret varm, når den kommer under pres. CPU’en må sidde lige nedenfor kameraet (når man holder telefonen lodret), for lige der opstår der en gevaldig varme, når man tager mange billeder i træk og CPU’en kommer på overarbejde.


En af de mest energikrævende apps er GMaps, en Google Maps-klient, der af en eller anden grund kræver så meget energi, at den dræner din Windows Phone på nul komma fem. Da vi prøvede at have GMaps kørende i en times tid under en køretur, blev telefonen så varm at man knapt kunne holde den i hånden. Altså langt varmere end sådan en telefon nogensinde skal blive.


Om det er en fejl, der bliver rettet med firmware senere, kan man håbe på, men det virker i hvert fald ret overdrevet.


 





Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 


 


Kamera


Når alt kommer til alt, er der ikke megen grund til at købe en Lumia 1020, hvis det ikke er for kameraets skyld. Ellers kan man lige så godt købe en Lumia 925. Derfor er denne test også fokuseret på Lumia 1020 som optage-enhed, både på den visuelle og den auditive side. Men hovedfeaturen er de stillbilleder, som 1020’eren tager, og derfor starter vi der.


 


Lille blændeåbning, masser af lys


Som langt de fleste mobilkameraer har Lumia 1020 en fast blændeåbning, i dette tilfælde på F2.2, akkurat ligesom Samsung Galaxy S4 og 0.2 højere end Lumia 920. Jo mindre, blændeåbningstallet er, jo mere lys lukkes der ind. 1020 lukker altså mindre lys ind end forgængeren gjorde. Til sammenligning er iPhone 5s blændeåbning på F2.4 og HTC One på F2.0.


Man taler om “hurtighed” i forbindelse med blændeåbninger, en hurtig linse lukker meget lys ind ad gangen, for med en stor blændeåbning behøver man kun at have lukkeren/shutteren åben i meget kort tid ad gangen for at få masser af lys ind og altså flere informationer ind på sensoren. På den måde kan man f.eks. sagtens fange et motiv i bevægelse uden at billedet bliver mudret, fordi shutteren kun er åben i ultrakort tid. Normalt ville en kort shuttertid ikke være nok til at få lys nok på billedet, men med en hurtig linse er dette muligt.


I dette tilfælde er HTC Ones og Lumia 920’erens linse hurtigere end 1020’erens. Men den har til gengæld nogle andre tricks i ærmet, der mere end kompenserer herfor. For en anden måde at slippe mere lys ind, er at gøre sensoren mere følsom. Det er det, man gør, når man skruer op for ISO’en, svarende til at man sætter en mere lysfølsom film i et gammeldaws kamera.


Hvor det er standard, at ISO-følsomheder i mobilkameraer går op til ISO 800, så går Lumia 1020 op til ISO 4000. Selvom en ISO på 4000 unægtelig vil give støj og gryn i billedet, så er det faktum, at man f.eks. kan sætte følsomheden op til ISO 1600 rigeligt til at kompensere for at 920 og Ones linser er 0.2 hurtigere end 1020s.


Dertil kommer, at 1020’eren har to blitzer, hvoraf den ene er en Xenon-flash. Dette hjælper også på lysindtaget, hvis man skyder i situationer, hvor blitz er nødvendigt.


 


En af de mindste fokuslængder på smartphone-markedet


Fokuslængden er afstanden mellem linsen og sensoren, når motivet er i fokus. Det er fokuslængden, der afgør, hvor bredt et billede, du kan tage, altså hvor “vid” vinklen mellem de to diagonalpunkter i billedet er. De fleste smartphone-kameraer i dag har en fokuslængde i vidvinkel-kategorien, mellem 24 og 35mm (målt i forhold til en 35 mm sensor).


Således har Lumia 920 en fokuslængde på 26mm, iPhone 5 på 33mm, HTC One på 28mm og GALAXY S4 har en fokuslængde på 31mm. Jo mindre tallet er, jo bredere er billedet og jo mere får du med af virkeligheden, hver gang du tager et billede (og ikke er zoomet ind).


1020’erens fokuslængde er ligesom sin forgænger på 26mm, hvilket betyder at den har en af de største Field-of-View (FOV)’er indenfor mobilkameraer. Eller sagt på en anden måde, der kan presses mere ind i “rammen”, når du tager et billede.


Problemet med en vid vinkel er typisk, at alting er i fokus på én gang og at detaljerne forsvinder, så man ikke kan zoome ind i billedet under efterfølgende billedbehandling, før der kommer pixelering.


Men det er lige præcis her, 1020’erens mange megapixels og gode sensor kommer ind i billedet.




Sensoren – hjertet i Lumia 1020


Sensoren i 1020’eren kan som bekendt (og højt besunget af Nokia) rumme 41 megapixel. Hvordan disse er fordelt, kommer jeg tilbage til. Men lige nu er det vigtigere at fokusere på selve sensorens fysiske størrelse. Den er i 2/3″-formatet (noteret som 1/1,5″), og er ifølge Wikipedia på 11 x 8.8mm i fysisk størrelse.


Det er lidt mindre end eksperimentalkameraet Nokia 808 Pureview, men til gengæld langt foran konkurrenterne. En iPhone 5 har f.eks. en 1/3.2″ sensor, hvilket gør sensoren omtrent halvt så stor som den i Lumia 1020. Den samme sensorstørrelse sidder i en GALAXY S4. Lumia 920-sensoren er endnu mindre, nemlig en 1/3″ sensor på ca. 5 x 3.5 mm.


Fordi sensoren i Lumia 1020 er så stor, kan den tage mere lys/informationer ind. Sensoren er så delt op i 41 millioner 1.1 micron store BSI-pixels (Back-Side Illuminated, altså bagbelyst), så med andre ord skal du forestille dig, at 1020’eren tager en stor bid af virkeligheden og inddeler den i 41 millioner småbidder.


Modsat tager f.eks. GALAXY S4 en lidt mindre bid af virkeligheden og deler den op i 13 millioner småbidder. Det giver sig selv, at småbidderne i GALAXY S4 er nødt til at være større. Selv, hvis GALAXY’ens sensor var på størrelse med 1020’erens, ville den stadig kun komme op på 26 millioner småbidder.


 


Masser af detaljer


De enkelte pixels sidder altså tættere på 1020’erens sensor, hvilket betyder, at detaljerne i billedet har flere pixels at blive fordelt hen over, og derfor bliver de ikke udviskede. Dette kan lyde meget banalt for mange smartphone-brugere, men det er alligevel vigtigt, når man sætter det sammen med et smartphone-kamera med en 26mm fokuslængde. For den detaljegrad, man normalt mister med så vid en vinkel, kompenseres i de mange pixels og deres diminutive størrelse.


Det helt tydelige eksempel på dette kan ses i eksemplet nedenfor. De tre billeder er taget på samme tidspunkt af dagen fra samme sted i bydelen Venice i Los Angeles, som nogle måske kender fra tv-serien ‘Californication’.


Som man kan se på dette billede, der er taget med Lumia 1020 …


 





Foto taget med Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 


… får vi ret meget af virkeligheden med i bredt FOV. Hvis du downloader den højtopløselige version, vil du kunne se, at det generelle indtryk af billedet er, at det meste er i fokus og detaljerigdommen er høj.


Kig så på dette billede, der er taget med Samsung GALAXY S4:


 





Foto taget med Samsung Galaxy S4. Foto: recordere.dk



 


Her virker det som om, man kigger på Lumia 1020’erens billede, en i en croppet/beskåret version. Det er det ikke. Det er resultatet af, at 1020’eren har en mindre fokuslængde end S4’eren og derfor en videre vinkel på linsen.


Samme billede, taget med Lumia 920:


 





Foto taget med Nokia Lumia 920. Foto: recordere.dk



 


Her har vi samme vide vinkel som 1020’eren (de to telefoner har jo samme fokuslængde), men detaljegraden og skarpheden er væsentligt lavere.
Det med detaljegraden kræver det en indzoomning for at demonstrere.


Her er først en sammenligning mellem en bid af billedet med henholdsvis 1020 og 920.


 





Nokia Lumia 1020 kontra Lumia 920. Foto: recordere.dk



 


Her er det helt tydeligt, hvor stor forskel, der er på de to kameraer. 1020’eren er langt forbi sin forgænger på detaljegraden. Men hvad med Samsungs topmodel, der generelt har fået stor ros for sit kamera?


 





Nokia Lumia 1020 kontra Galaxy S4. Foto: recordere.dk



 


Her bliver konkurrencen straks lidt skarpere. Det er dog stadig tydeligvis 1020’eren, der er foran på point, med flere detaljer. Prøv for eksempel at kigge på molens øverste dækplanker. Her pixelerer S4’eren tydeligvis mere end Lumia 1020.


 


Zoomet ind fra en større afstand


Men er forskellen så stor, at man bør droppe sin GALAXY S4 til fordel for en telefon, hvor kameraet buler ud? Her skal man lige huske en enkelt detalje. 1020’erens billede er zoomet ind fra en større afstand end S4’eren. For som du måske husker, er S4’erens billede ovenfor jo i en smallere vinkel end 1020’erens, vi er så at sige “længere væk”.


Det betyder, at forskellen i virkeligheden er meget større, og at pixeleringsforskellen ville havet været 10-20% mere i 1020’erens favør, havde S4’erens fokuslængde været den samme som 1020’erens.


For at demonstrere dette yderligere, har jeg taget og zoomet (i efterbehandlingen) helt ekstremt meget ind på et skilt i andet billede, denne gang fra Venice Beach. Her er det markeret, hvor indzoomningen er foregået:


 





Foto: recordere.dk



 


Kig så på dette billede, der sammenligner 920’erens, S4’erens og 1020’erens udgaver af det samme motiv:


 





Foto: recordere.dk



 


Du kan næsten selv gætte, hvilket kamera der har taget hvilket billede. Her er 1020’eren en sikker vinder. Især taget i betragtning, at S4-billedet stadig er zoomet kortere ind end 1020’eren.


Så der er næppe nogen tvivl om at 1020’erens 41 megapixels sensor gør dens kamera til det suverænt bedste på markedet lige nu. Det skal dog her nævnes, at 1020’er-billederne ovenfor faktisk ikke er i 41 megapixels, men i lige under 34. Det skyldes, at Lumiaens sensor ikke er i et standard 4:3 eller 16:9-format.


Derfor ryger nogle af pixlerne, når man vælger disse formater, sådan at 4:3 er 38 megapixel og 16:9 er 34 megapixel. Vi holdt os til at skyde i disse formater for at kunne sammenligne med S4 og Lumia 920.


 


Er den virkelig så god til lavt lys?


Nu nævnte jeg, at Lumia 1020 har det bedste kamera på markedet – men det er naturligvis med forbehold, for der findes jo bizarre hybrider som GALAXY Zoom derude med langt bedre optik. Og så har vi stadig ikke tjekket det, som både Lumia 920 og 1020 er blevet rost for: fotografi ved lavt lys.


Til dette formål smuttede jeg en tur op på Mulholland Drive og tog nogle billeder af den berømte udsigt over San Fernando Valley, som man har set i utallige film. Og så gik jeg også ud på min køkkentrappe og tog billeder, da jeg kom hjem. Resultaterne kommer her. Det skal siges, at alle køkkentrappe-billederne er taget med samtlige indstillinger på auto for at give det bedste sammenligningsgrundlag.


Her har jeg også sammenlignet med et DSLR-kamera for at se, hvor godt 1020’eren klarer sig mod et sådan. Jeg brugte et Canon EOS 600D.


 





Foto taget med Canon EOS 600D. Foto: recordere.dk



 





Foto taget med Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 





Foto taget med Nokia Lumia 920. Foto: recordere.dk



 





Foto taget med Samsung Galaxy S4. Foto: recordere.dk



 


Her er de fire kameraers resultat samlet i ét billede: 


 





Foto: recordere.dk



 


Her er det åbenlyst, hvem der er vinderen. Det er forståelig nok Canons EOS 600D. Men prøv lige engang at lægge mærke til, hvor lidt 1020’eren halter bagud i forhold til at der er tale om en smartphone, der konkurrerer med et rigtigt DSLR-kamera.


Billedet kan hentes i endnu højere opløsning her.


Der er flere artefakter i 1020-billedet, som f.eks. de lampe-“flares”, der er at finde på alle de andre billeder undtagen 600D’erens. Og så er der naturligvis noget med detaljegraden og skarpheden, der er meget større på 600D til trods for at den “kun” har 18 megapixel. Det skyldes at disse megapixels er fordelt over en meget større sensor, der arbejder med en linse med variable fokuslængder og blændeåbninger. Det er en helt anden dynamik.


Og så alligevel. Prøv at kigge på skyskraberne i Downtown Los Angeles i baggruden. De står tydeligt i 600D-billedet (især hvis du kigger i høj opløsning), men kun lidt mindre tydeligt på 1020-billedet. Det samme gælder, hvis man kigger på vinduet med lys i midt i billedet. Persiennerne står knaldskarpt på 600D-billedet, men 1020’eren halter slet ikke så meget bagefter, som et smartphone-kamera egentlig burde.


 


En klassisk natteudsigt


Det behøver man bare kigge på 920’erens og S4’erens billede for at konstatere. Her er skyskraberne reduceret til ren blur, og persiennerne i vinduet kan slet ikke ses. Hvis de fire kameraer var i kapløb med hinanden, ville 600D være nogle meter foran 1020’eren, mens de to andre ville være flere hundrede meter bagefter. Det er ret godt gået af et smartphone-kamera.


For yderligere at illustrere denne pointe, er her de førnævnte billeder af San Fernando Valley fra Mulholland Drive. De to billeder i høj opløsning kan ses herunder.


 





Foto taget med Canon EOS 600D. Foto: recordere.dk



 





Foto taget med Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 


Og her er så et sammenligningsbillede (hvor der er rettet op på skævheden i 600D-billedet, der er nederst).


 





Foto: recordere.dk



 


Det er tydeligt at se, at 600D’eren kan hive mere lys ind på automatiske indstillinger end 1020’eren. Og detaljegraden er langt højere.


Men prøv nu alligevel at kigge på 1020’erens billede. Der er altså tale om et mobilkamera her. Der er ikke meget gryn fra en for høj ISO-indstilling i tusmørke-himmelen. Der er ikke ret meget uskarphed taget i betragtning at der skydes uden blitz og uden stativ. I min vurdering er 1020’eren måske 65-75% så godt et billede som 600D’erens.


Men at et smartphone-kamera kan komme så tæt på et DSLR er forbløffende godt klaret.


 


Farver og striber


Endelig skal farvegengivelsen også have nogle ord med på vejen. Til at sammenligne farvegengivelsen på hhv. Canon 600D, GALAXY S4, Lumia 920 med Lumia 1020, har jeg brugt et signeret print af grafikken på det klassiske Genesis-album ‘Abacab’. Det er et print godkendt og signeret af designeren Bill Smith selv, så man må formode, at farverne er på printet, som han synes de skal være.


Følgende fire billeder er taget ved samme tid på dagen i samme belysning, indendørs, med alle funktioner i kameraerne på auto.


Her er billederne for sig selv:


 





Foto taget med Canon EOS 600D. Foto: recordere.dk



 





Foto taget med Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 





Foto taget med Samsung Galaxy S4. Foto: recordere.dk



 





Foto taget med Nokia Lumia 920. Foto: recordere.dk



 


Og her kan du se dem op mod hinanden:


 





Foto: recordere.dk



 


Som denne anmelder ser det, så skal de tre smartphonekameraer endnu engang holdes op mod den højeste standard, som helt klart er 600D’eren. Der er, som det er ganske tydeligt, ikke sat noget specielt lys, det er en blanding af dagslys i morgen-gråvejr og almindeligt indendørs lampelys.


1020’erens billede er mørkere end 600D’erens. Det skyldes højst sandsynligt den automatiske hvidbalance, for hvidtonerne er mere gullige og lysstriben i midten er tydeligere. 600D giver et jævnere billede. Hvis man kigger på farverne, gentager mønstret sig igen: 1020’eren er ikke ret langt bagefter 600D’eren.


Den rødrosa farve i midten er mere pumpet op i 1020’erens billede, men den jadegrønne farve nederst i midten og den grå farve til højre er meget tæt på 600D’eren. Man kan godt se forskellen i hvidbalancen på den gule farve, ligesom de blå farver er en anelse lysere end på 600D’eren. Men det er tæt på, i hvert fald hvis man sammeligner med de to andre kameraer.


 


Forbløffende tæt på DSLR


Farverne i S4’erens gengivelse af det samme billede er helt matte, sådan at den blå farve øverst til højre i billedet fremstår lilla. På samme måde er der overhovedet ikke noget power i de røde og grønne farver i midten også den lysere blå til venstre har en meget lysere nuance end på 600D-billedet. De gule nuancer klarer sig til gengæld godt i sammenligningen.


920’eren har det modsatte problem. Her har auto-indstillingerne gainet op for farvegengivelsen, sådan at alt fremstår mere kraftfuldt. Det kunne man også have fået de andre kameraer til at gøre, men det var jo ikke det, der var pointen. Det handlede om at se, hvordan farverne blev repræsenteret, når alt var neutralt i auto-tilstanden.


Det betyder, at den blå farve til højre bliver gengivet mere blå, end den er, og det samme gælder sådan set for alle de andre farver også. Hvis Bill Smith kunne vælge, ville han sikkert vælge at smide denne version op på en hjemmeside. Men hvis 920’eren kan gøre det her ved billedet, kan det jo kun blive endnu bedre, hvis man laver den samme øvelse på de bedre kameraer.


Men som sagt var det ikke det, der var pointen med denne sammenligning, men derimod at se, hvordan 1020’eren gengiver farver i sammenligning med et DSLR-kamera. Og endnu engang må vi konstatere, at 1020’eren er forbløffende tæt på.


 


 


 


Frontkamera og to gange blitz


Der sidder to blitzlamper på 1020’eren. Den ene er en LED-flash og den anden er en Xenon-flash. Det meste af tiden bruges LED-lampen som fokuslampe, når der skal fotograferes ved lavt lys. Man kan slå denne funktion til uden at slå selve Xenon-flashen til. Det betyder, at man stadig kan bruge LED-lampen til at fokusere med, selv om man tager blitzløse billeder. Det er smart.


Xenon-flashen fungerer udmærket. Den gør sådan set det, den skal, hvilket kan ses på nedenstående billede, der er taget i totalt bælgravende mørke:


 





Foto taget med Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 


Frontkameraet bør man ikke have de store forventninger til. Hvor andre frontkameraerne på andre 2013-smartphoneflagskibe er på to megapixel, kan frontkameraet her kun klare 1.3 MP og 720p.


Det er formentlig nok til de fleste, der bare vil videochatte. Men der er også dem, der sætter pris på et godt selfie-foto, og de kan så kigge på denne stribe billeder.


 





Front kamera, bagkamera m/blitz, bagkamera u/blitz. Foto: recordere.dk



 


Billedet helt ude til venstre er taget med frontkameraet. Det skal så sammenlignes det i midten, som er taget med bagkameraet med blitz og det til højre, som er taget med bagkameraet uden blitz.


Det siger sig selv, at bagkamera-billederne er langt bedre, men de er egentlig også mest taget med for at vise, hvordan maleren Nikolaj Troests billede ser ud i virkeligheden i forhold til, hvordan det ser ud i 1020’erens frontkamera.


Det er ikke videre imponerende, det frontkamera. Man kan diskutere vigtigheden, men et eller andet sted virker det lidt mærkeligt at lave en smartphone med sådan et fantastisk kamera på bagsiden og så totalt glemme alt om at gøre noget ud af frontkameraet.


 


Masser af kontrol


En af de helt store fordele ved Nokia Lumia 1020 er app’en Nokia Pro Cam, der nu også er tilgængelig til andre Lumiaer, der kører Amber.


Den giver én masser af kontrol over nogle af de væsentligste indstillinger. De tilgås via en nem menu, fra øverst i viewfinder-vinduet eller kan foldes ud med alle indstillinger på en gang ved at lade fingeren glide til venstre ud fra udløserknappen i vinduet.


Indstillingerne er: Blitz, Hvidbalance, Fokus, ISO, Lukketid og EV – Exposure Value.


De sidste tre hænger sammen på den måde, at EV er en fælles indstilling for både ISO’en og lukketiden. Ved kun at bruge EV, kan du skrue op for eksponeringsværdien ved at skrue op for ISO’en og lukketiden samtidigt. Men ofte vil man gerne kunne indstille disse to uafhængigt af hinanden, og det kan man så også. Når man stiller på de to, indstiller EV’en sig også automatisk.


ISO går som nævnt om til ISO 4000 og lukketiden går fra 1/16000 til fire sekunder. Der er altså masser af muligheder for at lege med disse indstillinger og lave fotokunst. At 1020’eren er i stand til at tage gode billeder i mørke har vi allerede etableret, så lysindtags-værdierne er måske knapt så interessante. Det er lidt mere interessant med fokus’en.


 


Leg med fokus


Et af problemerne med mobilkameraer er typisk, at der ikke er meget at lege med i forhold til dybdeskarpheden. Den der med at tage et billede af noget i forgrunden, der står skarpt, mens resten er utydeligt, den er svær at gøre med et kamera, hvor fokuslængden er fast indstillet på uendeligt.


Men Lumia 1020 kan fokusere fra 15 cm til uendeligt. Eller med andre ord, den kan tage et billede af noget i fokus 15 cm fra linsen og så gøre resten utydeligt, og så derfra fokusere på alt ind imellem, indtil hele motivet er i fokus (som på kanal-billederne ovenfor).


For at demonstrere dette, tog jeg et par billeder af nogle kopper, kander og IKEA-møbler hos en god kammerat. Og heller ikke her skuffede 1020’eren.


Først et billede med koppen i forgrunden:


 





Fokus lagt forest. Foto: recordere.dk



 


Så med fokus på kanden og koppen lidt længere bagud:


 





Fokus lagt i midten. Foto: recordere.dk



 


Og så endelig med baggrunden i fokus uden fokus på forgrunden:


 





Fokus lagt bagerst. Foto: recordere.dk



 


Det er helt tydeligt, at Lumia 1020 er et kæmpeskridt fremad hen imod at give brugeren den samme kontrol over fotograferingen som man finder i et rigtigt DSLR-kamera. Det er klart, at man ikke kan forvente det samme, men Lumia 1020 kommer et langt stykke ad vejen alligevel.


 


1020 tager sig tid til at tænke


Der er dog to meget irriterende ting ved stillbillede-optagelse på Lumia 1020. Det ene er processeringstiden. Der er ikke ret meget shutter lag – altså tid fra du trykker på knappen til billedet bliver taget – her reagerer 1020 fint. Men efter billedet er taget skal man vente 1-2 sekunder, mens billedet bliver processeret. Og er man i en situation, hvor ens hund gør noget sjovt, er det ikke altid, man har den slags tid til at tjekke, om ens billede blev godt.


Dette kan løses ved at bruge en anden kamera-app, nemlig Nokia Smart Cam, der også følger med. Denne tager en flok billeder henover et par sekunder og derfra kan du så vælge det bedste billede, du kan vælge at vise et motiv i bevægelse ved at putte motivet ind flere gange på samme billede (action shot), skifte ansigter ud på billedet osv.


Problemet er, at du så ikke længere har de mange gode indstillinger fra Nokia Pro Cam til din rådighed, og må nøjes med auto-indstillinger. Så valget står mellem rolig fotografering med semi-professionelle indstillinger, eller hurtig fotografering med alt på auto.


 


Bug eller feature?


Den anden højst irriterende ting er formentlig en bug i firmwaren, der nok bliver rettet ved den førstkommende opdatering.


På Recorderes testmodel (der dog er købt i detailhandelen) vises et netop taget foto i fuld belysning og præcis gengivelse i forhold til, hvordan billedet ser ud, når det kommer over på en computerskærm. Men det varer kun i et sekunds tid. Så snart menuen popper op, sker der noget med skærmen, så den dæmpes, og bagefter er det umuligt at få billedet frem igen i den flotte fremvisning, som den blev vist med først.


Jeg har søgt i Nokias 1020-whitepaper og andre brugerinformationer og -fora efter noget mere viden om dette fænomen, men har ikke fundet noget. Jeg går derfor ud fra, det er en fejl, men hvis nogle af læserne ved bedre, så giv endelig lyd.


 


 


Video


Men det er ikke kun på stillbilledsiden, at Lumia 1020 viser sit værd. Det er også et glimrende videokamera. Det er nemt nok at lave stilfærdige og pæne videoer med 1020’ern som den her:


 



Video skudt med Nokua Lumia 1020


 


Det ser pænt ud, farverne har en tendens hen imod det gullige, men det skyldes nok lige så meget lyset på Venice Beach den dag. Til gengæld virker den optiske stabilisering (OIS) ret godt. Lad os bare sige, at denne anmelder ikke er så stabil på sine hænder, som videoen giver udtryk for. Læg også mærke til, hvor glatte bevægelserne i videoen er. Cyklisterne glider fint og glat og der er knapt nok nogen artefakter, når der bliver pannet med kameraet. Men som sagt, det er den nemme video at lave.


Det er straks lidt mere interessant, når vi begynder at tale om, hvordan vi skyder videoer i den virkelige verden. Så under en tur på motorvejen i myldretiden gennem Downtown Los Angeles, stak jeg alle fire kameraer i testen ud af vinduet af bilen (hvilket tydeligt kan høres på vindstøjen). Herunder er resultaterne.


 



Video skudt med Nokua Lumia 1020


 



Video skudt med Nokua Lumia 920


 



Video skudt med Samsung Galaxy S4


 



Video skudt med Canon EOS 600D


 


Hvis vi starter med 600D’eren, der skyder video i 1080p/24 FPS, så er det tydeligt, at kameraet ikke har nogen synderlig billedstabilisering på videosiden, og at autofokus’en virker dårligt på video i kameraet (hvilket EOS-serien faktisk er kendt for). Uden at fokusere manuelt blev videoen ikke skarp, og det hele ryster en hel del. Så det, man skal lægge mest mærke til her, er farverne og lyset, for det er det, de andre videoer skal holdes op imod. Det skal dog siges, at jeg tog 600D-videoen sidst ud af de fire, og at der kom flere skyskrabere ind på venstre side af bilen, hvilket dæmpede lyset noget i forhold til da jeg f.eks. skød med 1020’eren.


Kigger vi nu på S4-videoen, så gentager mønstret sig fra stillbillederne: Farverne er malkede og matte. Og billedstabiliseringen ER slået til på denne video, tro det eller ej. Men digital billedstabilisering blive aldrig så godt som optisk/OIS.


 


God til rystende hænder


920’eren var den første smartphone med OIS, og det kan tydeligt ses på denne video, at der er tale om en sådan. Jeg kan i hvert fald garantere for, at hverken mine hænder eller asfalten på vejen i Los Angeles blev mere stabile af at trille nogle få meter i myldretiden, så når 920-video er mindre rystet end S4-videoen, skyldes det OIS’en i 920’eren. Men læg så mærke til, hvor meget 920’eren kæmper med at finde ud af, hvor den skal sætte den automatiske hvidbalance og lysindtag. Den svinger voldsomt mellem lys og skygge og kan slet ikke finde ud af, hvordan den skal se ud.


Sådan er det ikke med 1020’eren. Ud over at være klippestabil, og levere de farver, der kommer tættest på 600D’erens, så håndterer den fint skiftet fra lyset i den ene retning til den anden og justerer lysindtag og hvidbalance derefter. Det sker lidt sent, sådan at man lægger mærke til det på video. Men i det mindste sker det kun en enkelt gang. Fokuseringen er pæn og selv lydstyrken på vindstøjen er mindre, fordi mikrofonen i 1020’eren er dæmpet.


Både 920’eren og 1020’eren har dog tendens hen imod fiskeøje-fænomenet. Fordi linsen er lavet som beskrevet øverst, strækkes hjørnerne en lille smule, sådan så disse er knap så realistiske. Det ses tydeligt i en video med mange linjer, der går ind mod midten af framen, som f.eks. disse vej-videoer. Nokia kan dog trøste sig med, at S4’eren og selv 600D’eren gør det samme. Men jeg synes alligevel, det er mere udtalt på Lumiaerne, hvilket formentlig skyldes at fokuslængden er så kort, som den er på 920 og 1020.


 


Ekstra “linser”


Man kan i øvrigt aktivere det som Nokia kalder ‘lenses’ direkte fra Nokia Pro Cam. Vil man f.eks. hellerede skyde med Nokia Smart Camera eller den helt almindelige standard-kamera-app, der ligger i Windows, kan man vælge at gøre det. Man kan hente forskellige ‘lenses’ i Windows Store. Det er også her, man kan vælge specialeffekter som Panorama. Jeg tog et panoramabillede på Venice Beach med Lumia 1020’eren, og må konstatere, at det ikke er smartphonens stærkeste side.


Det er naturligvis et app-spørgsmål, men hvor S4’eren giver dig mulighed for at lave et 360 graders panorama, giver app’en i Lumiaen et noget smallere panorama-billede. Man kan naturligvis spørge sig selv, om det virkelig betyder så meget, men det vil det gøre for nogle mennesker, så derfor skal det nævnes.
På samme måde vil mange sikkert efterspørge en HDR-funktion. En update, der kom til 1020’eren, netop som vi havde fået den i hånden, muliggjorde at man kan vælge at tage billeder i +/- 2 EV-trin (se ovenfor), sådan at man får en række ens billeder i forskellige eksponeringer, der så kan lægges sammen som i HDR.


Problemet er bare, at Nokia ikke muliggør dette. Det skal man gøre manuelt eller bruge en tredjeparts-app til. 


 


Lyd


Da Recorderes udsendte fik demonstreret Lumia 1020 i New York for første gang, havde Nokia lavet et bandrum, hvor der stod et rigtigt band og spillede meget højt. Idéen var at lade folk optage musikken i det lille rum for at demonstrere, hvor godt Lumia 1020 klarer sig i den sammenhæng.


Samtidig var der en Nokia-repræsentant, der ikke rigtig troede på, at 920’eren i Recorderes test rent faktisk havde fået tommelfingeren vendt nedad, når det gjaldt afspilning af musik over hovedtelefoner og studiemonitorer. Han påstod at Nokia havde gjort noget særligt ud af lydafspilningen. Så disse to ting skulle naturligvis testes.


Jeg tog Lumia 1020 med på Outside Lands-festivalen i San Francisco, hvor den sammen med sine rivaler blev sat til at optage bidder fra koncerter med Chic/Nile Rodgers, Paul McCartney og guitaristen Gary Clark, Jr. De tre eksempler var gode, fordi Chic spillede David Bowies ‘Let’s Dance’, som Nile Rodgers har produceret. Chic spiller stramt og funky, så her kunne man forvente masser af bund, plads i musikken og separation af instrumenterne.


I denne optagelse var der tydelig forskel på de tre telefoner, og 1020’eren er en klar vinder. 920’eren optog kun i mono (det var inden Amber-opdateringen, der rulles ud netop nu og muliggør stereooptagelse), så allerede her falder 920’eren lidt bagefter. Selve lydkvaliteten er dog meget tæt på 1020’eren, dog med et langt højere volumen-indtag. Det betyder, at telefonen er langt mindre modstandsdygtig overfor høj lyd og vil forvrænge langt mere end 1020’eren, der har fået dæmpet sit mikrofonsignal.


 


Solid bund


Men den helt store forskel var på S4 og 1020. S4’eren er tydeligvis ikke lavet til folk, der gerne vil optage lyd. Der er ingen bund overhovedet i lyden, men derimod en fuldkommen overdrevet diskant, der forvrænger ved den mindste udfordring.


Optagelserne var tilmed så “digitale” i toppen, at det lyder som en mp3-fil i 92kbps anno 1999. Men optagelsen er i 48KHz, 126 Kbps, hvilket tyder på at S4 benytter sig af et temmelig ringe codec. Lyden er derudover også superkomprimeret, hvilket får den til at miste al definition og klarhed.


1020’eren, derimod, leverede et krystalklart stereobillede uden forvrængning. Diskanten skriger ikke ligefrem, men er relativt balanceret. Bunden er – som på 920’eren – solid og bastant, og der kommer mange flere frekvenser under 500 Hz med, end der gør på S4.


Ved Gary Clark Jr.-koncerten var 920’eren løbet tør for strøm, men den væsentligste sammenligning var også mellem S4 og 1020 i denne sammenhæng. Også her, hvor lydtrykket var LANGT højere, klarede 1020’eren sig helt tydeligvis meget bedre end S4’eren, der stadig ingen bund havde, men til gengæld masser af overkompression og forvrængning. 920’eren ville formodentlig ikke have kunnet klare stortrommelyden til denne koncert, som formentlig ville forvrænge.


Endelig var der Paul McCartney’s ‘Band on the Run’, der blev taget væsentligt længere væk fra en scene, der også var meget større. Men også her kunne man høre en tydelig forskel på de tre telefoner, og igen var det 1020’eren, der rendte med det mest dynamiske lydbillede, det største frekvensspektrum og den bedste separation i lyden.


 


Stadig problemer med mellemtonen


Lydkvaliteten ved afspilning af musik er et af de få steder, hvor Lumia 1020 kommer til kort – i hvert fald i forhold til S4. Det er stadig – til trods for, hvad Nokia-manden sagde i NYC – et af Lumia-seriens svage punkter. I et sæt AKG K240-studiehovedtelefoner var lyden i 1020’eren (og 920’eren) mellemtone-agtig og udefineret i top og bund. S4’eren var kun en anelse bedre.


Da vi begyndte at rode med equalizerne i telefonerne, stak S4’eren dog af.


På Equalizeren på S4 kan du tilpasse lyden i frekvenser helt op til 14 KHz. Lumia’en slutter ved 7, og det betyder, at der er overtoner og næsten uhørbare topfrekvenser, der ikke får den fulde behandling. Det gør lyden lidt “død” i Lumiaen. Selv efter at have rodet en hel del med equalizeren i 1020’eren var det stadig tydeligt at 1020’eren har lidt for meget øvre mellemtone som basis til at give et nuanceret lydbillede.


Det samme billede gjorde sig gældende, da vi testede 1020, 920 og S4 på et på et par Genelec 1030A-studiemonitorer. Også her havde 1020 og 920 et løft mellem ca. 1-5KHz, der er svært at kompensere for med den indbyggede equalizer. S4’eren var meget klarere, om end den havde mislyde, når der blev skiftet nummer.


Vi testede i øvrigt med Josh Rouse’s ‘It Feels Good To Have You’ i en 320Kbps mp3-fil, da denne sang har masser af uforvrænget bækkenlyd og guitarstrenge, der får lov at klinge – hvilket plejer at være gode sladrehanke for kompressionsartefakter m.m.


 


God optager, mindre god afspiller


1020’erens mellemtone-løft har dog sin fordel, hvis man er typen, der lytter til musik gennem telefonens medhørshøjttaler.


Det siger sig selv, at en sådan øvre-mellemtone-højttaler er glad, når den bliver fodret med lidt ekstra knald på de frekvenser, den rent faktisk kan afspille. Med andre ord spiller Lumia’erne væsentligt højere og mere igennem end S4’eren, hvis man bare skal lytte på højttaleren. Til gengæld var S4’eren overlegen, når det gjaldt definition og tydelighed i musikken.


Konklusionen på lyddelen af 1020’eren er derfor: Fremragende til optagelse, middelmådig til afspilning.


I forhold til samtalekvaliten, så afhænger dette som bekendt af båndbredde tildelt af ens teleudbyder, antennesignal og meget andet.


I vores test var der dog ikke meget forskel at spore på Lumia 1020 og de to andre. Samtalerne gik klart igennem, og de virkede for alle tres vedkommende, som om der er masser af overhead i kvaliteten, til når HD-lyd i telefonien slår igennem for alvor. Meldingen fra personer, jeg ringede til, var, at kvaliteten også var fin i den anden ende på alle tre telefoner.


 


Antenne signalstyrke


Det er som bekendt svært at teste et antennesignal, med mindre man har meget dyrt udstyr til sin rådighed. Det har vi ikke, og desuden afhænger det antennesignal, man får, af teleselskabet og hvilken mast, man er tilsluttet med mere.


Vi fandt dog en metode, der i hvert fald giver en indikation af, hvordan 1020’eren klarer sig i konkurrencen med sin forgænger og S4’eren, når de er koblet på samme mast. Vi brugte datadelen af telefonen til at måle antennens kapacitet.


WiFi blev altså slået fra, og det samme gjorde den Microcell-antenne, som denne anmelder har i sit hjem, fordi dækningen ellers er temmelig dårlig. I dette tilfælde er dette dog en god ting, da det er lidt interessant at se, hvordan 1020’eren klarer sig, når den ikke kan bade sig i signalstyrke.


Vi brugte OKKLAs SpeedTest.Net-app på alle tre telefoner og satte dem til at downloade data via mobilnettet. På test-stedet kunne ingen af telefonerne kom op på over to bars ud af fem, så signalet var stensikkert lavt. SpeedTest.Net-app’en viste, at 1020 og 920 begge lå ret stabilt på en download-hastighed omkring 2 mbit/s (+/- 0.2 mbit/s) hen over 6 tests.


S4’eren, derimod, svingede meget mere i sine målinger, der gik fra hastigheder på lige over 3 mbit/s og så helt ned til 400 kbit/s. Hen over 6 tests var den dog nogenlunde på linje med 1020’eren (altså omkring 2 mbit/s).


Men de store udsving vidner dog om, at GALAXY S4’s antenne er mere skrøbelig i dens signalstyrke og formentlig vil give flere tabte opkald og huller i samtalen, når signalet er lavt, end Lumia 1020. Så med hensyn til antennesignalet, så er Lumiaen foran på point. 


 


 





Nokia Lumia 1020 kamera hus med ekstra batteri (tilbehør)



 


 


Batteritid


1020’erens batteri er desværre ikke blevet større, selvom der er kommet et langt mere strømslugende kamera, med tilsvarende strømslugende apps, med i pakken. Det betyder, at man hurtigere løber tør for batteri, end man er vant til, hvis man fotograferer rigtig meget med sin 1020 (hvilket jo er en af grundene til at man formentlig køber en sådan telefon).


I et tilfælde som det sidste, kan det anbefales, at man investerer i Nokias Camera Grip-cover til telefonen, der ikke bare giver 1020’eren et mere kameragtigt feel, coveret kan næsten også fordoble din batterilevetid.


Bruger man derimod telefonen som normalt, viste vores erfaring hen over flere uger, at 1020’eren fint kan holde en arbejdsdag og lades op natten over. Men det er klart – som med alle smartphones – at heftig brug sænker batterilevetiden. Efter en fuld opladning brugte vi telefonen med fuld brightness i to timer med konstant websurf. Det fik batteritiden til at rasle ned fra 100% til omkring 30%.


Man kan spørge sig selv, hvorfor Nokia ikke valgte at gå på kompromis og lægge et bare lidt større batteri i telefonen, så man ikke behøver ofre noget for at bruge et kamera, er er telefonens hovedfeature. Men her har designet formodentlig vundet over praktikken. Vi må blot vente på bedre batterier.


 


 





Nokia Lumia 1020. Foto: recordere.dk



 


 


Konklusion


Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og sådan skal man også anskue Nokia Lumia 1020.


Uanset, hvordan man vender og drejer det, så er det temmelig svært rent fysisk at få et smartphone-kamera til at fungere ordentligt. Linser kræver plads for at tage gode billeder. Det er derfor kamerahusene bliver mindre og mindre, men linserne forbliver samme størrelse.


Og når det gælder smartphones, så vil vi helst have, at de ikke er for tunge, for klodsede, og de skal helst være smalle og lækre – men vi kræver samtidig, at de kan gøre os til mesterfotografer ved et tryk på en knap. Det er nogle ret urimelig krav at stille, sådan som teknologien er nu.


Selvfølgelig er kameraet i Lumia 1020 ikke lige så godt som et DSLR eller et digitalkamera med en større linse. Man vil i den mest overskuelige fremtid altid skulle gå på kompromis, når man vælger et smartphone-kamera frem for et rigtigt (digital-)kamera til at tage et billede med.


Når det er sagt, så er 1020’eren et ret forrygende kompromis. Den efterlader konkurrenterne i en sky af støv i de fleste tilfælde, og kun, når der er tale om stillbilleder af fuldt field-of-view kan en telefon som GALAXY S4 bare komme tæt på at ånde 1020’eren i nakken.


Flere steder i vores test kom 1020’eren forbløffende tæt på Canons 600D, selvom det er en meget unfair sammenligning. Og det skal da også nævnes at et spejlrefleks-kamera i hænderne på en bedre fotograf formentlig ville skabe større distance ned til 1020’eren.


Men 1020’eren har også sine ulemper. Den er med den nuværende software tung i bagen i forhold til at processere billeder og aktivere kameraet fra låst tilstand. Softwaren i vores version gjorde underlige ting ved hvidbalancen et par sekunder efter billedet blev taget og vi betragtede det på skærmen. Batterilevetiden er ikke noget at råbe hurra for.


Og så er der det helt store spørgsmål: Har du overhovedet brug for at tage så gode billeder? Hvor meget betyder fotokvaliteten for dig i forhold til alle de andre funktioner i en smartphone? Eller sagt på en anden måde – er du typen, der alligevel “smadrer” billedet med filtre i Instagram, inden du smider dem op på nettet? Eller er du typen, der godt kan lide at have et kamera ved hånden til at fange de smukke øjeblikke i livet i en høj kvalitet?


Mange, der virkelig sætter pris på god fotografi vil formentlig stadig have et dyrt DSLR-kamera som primært kamera og så en smartphone der tilfældigvis også kan tage billeder. For det er jo ikke sådan, at man lige så godt kan købe en 1020 som en hvilken som helst anden telefon, man får bare tilfældigvis også et supergodt kamera med. Der er nogle kompromiser, man indgår for at få det gode kamera.


Det ene handler om Windows Phone 8. Hvis man er tryg ved denne platform – og det er denne anmelder, i hvert lige så tryg som ved iOS og Android – så er det ikke noget problem. Men der mangler stadig en del apps på Windows Phone-platformen, og det skal man være klar til at leve med, hvis man skifter fra f.eks. en iPhone.


Og 1020 ER større end en almindelig smartphone. Kameraet GØR den tykkere end konkurrenterne, det skal man også være klar til at gå på kompromis med (selvom, som nævnt, denne anmelder hurtigt vænnede sig til tykkelsen). For nogle vil det være ret store kompromiser at gå på, når man tænker på at telefonen er i den dyre ende af smartphone-skalaen.


Men kan man leve med disse ting, får man en helt unik telefon, der kan tage smartphone-billeder, så man tror det er løgn og en smartphone, der samtidig er hurtig, lækkert designet, stabil og robust.


Nokia Lumia 1020 bliver formentlig ikke noget salgsmæssigt giganthit. Den gjorde den første iPhone heller ikke. Men Nokia har sat en ny standard for, hvad et mobilkamera kan, og herfra er der ingen vej tilbage i den sammenhæng.


Konklusionen må være, at Nokia Lumia 1020 ikke er for alle. Men for dem, der i forvejen render rundt med både et lille peg-og-skyd-kamera OG en smartphone, er det nu på tide at smide dem begge ud og investere i en Lumia 1020.


Det samme gælder, hvis du bare er lidt fotogladere end de fleste.

Annonce