Forside Nyheder

Apple vil lave hele skærmen om til TouchID

 



En patentansøgning fra Apple, der netop er offentliggjort, viser nogle ret interessante funktioner, der kan være på vej i iDevices.


Apples succes-lancering af TouchID-konceptet i iPhone 5S har åbenbart givet firmat blod på tanden, for nu vil de lave hele skærmen på din telefon eller din tablet om til en TouchID-sensor. Det betyder, at du vil kunne bruge dit fingeraftryk til at trykke på bestemte knapper i en app eller på en website.


Dette overflødiggør ikke bare passwords, men kan også gøre bestemte navigationsmetoder personlige i forhold til dine behov.


Apropos navigation, så indeholder patentansøgningen også en ny måde at bruge Home-knappen på. Den vil kunne bruges som en slags ?joystick?, hvor man ved at vinkle sin finger på knappen vil kunne navigere rundt på skærmen.


Ganske interessant er dette patent blevet søgt hos WIPO, den internationale organisation for intellektuel ejendomsret, og ikke de amerikanske patentmyndigheder som vanligt. Måske forsøger Apple at undgå retssager med visse ikke-amerikanske virksomheder fremover.

Annonce