Forside Nyheder

Chrome fortæller dig hvilken browser-tab der larmer


En ny funktion i Chrome angiver i tabben, om der sker noget i baggrunden på en åben side.


Kender du fornemmelsen af at sidde i fred og ro og browse rundt på nettet og pludselig klikker du på et eller andet, der larmer og spiller musik højlydt. Men du kan ikke se, hvad det er. Det viser sig ved nærmere undersøgelse, at du er blevet offer for en pop-up, der kører i en ny tab, der ligger gemt blandt de mange åbne browsertabs i toppen.


Eller måske er en video, du havde set på en anden tab for længe siden, blevet genstartet til din store forskrækkelse, og du leder herefter febrilsk efter, hvilken tab, der foregår på.


Denne lille, men ret irriterende begivenhed vil Googles Chrome-browser nu prøve at dæmme op for. Med en ny funktion i Chrome viser et højttalerikon sig i hjørnet af tabben, hvis siden står og afspiller lyd. Tabben viser nu også, hvis dit webcam er aktivt på en side, eller hvis der er en tab, der lige nu står og caster et eller andet til dit TV via Chromecast (hvis du har sådan én).


Chrome har i øvrigt også fået tilføjet en funktion, der blokerer for malware-filer i stedet for blot at advare imod dem.


Alle de nye funktioner kan prøves af i Chrome Beta, der kan downloades HER, hvor du også kan læse ere om de nye features.

Annonce