Forside * Nyheder

LG TV overvåger også husets netværk




Nu skal privat-indstillingerne virke på LG Smart TV.



 


Overvågningen fra LG viser sig at også at omfatte husets netværk. LG Smart TV scanner også PC-drev, NAS mv.


En ny blogger har meldt sig på banen, med flere oplysninger om hvad LG Smart TV egentlig overvåger i hjemmet.


Den første blogger, DoctorBeet, fortalte os om hvordan at hans LG Smart TV høstede informationer om filerne på tilsluttede USB-drev, og sendte de oplysninger videre mod LGs servere.


En anden blogger, Ramblings, satte sig for at undersøge netværkskommunikationen fra hans eget LG TV, og måtte konkludere at det slet ikke begrænser sig til USB-drev.


LG Smart TV scanner hele husets netværk, efter oplysninger om mediefiler. Det scanner alle delte foldere på Netværk, fra computer, NAS mv. og sender informationer om indholdet videre mod LGs servere.


Vi ved fra LGs reklamevideo for deres målrettede reklamer, LG Smart Ad, at det ikke kun er LG Smart TV der indsamler informationer og sender dem videre til LGs servere. Det omfatter også andre produkter som Blu-ray-afspillere og andre smart-produkter (Home Cinema systemer?), køleskabe mv.


Indtil videre har LG kun nævnt at de vil opdatere deres TV, så filscanningen af husets media fjernes. Vi ved ikke hvad disse øvrige produkter laver på husets netværk, altså hvilke informationer de produkter eventuelt måtte høste.


Se også: LG på knæ, stopper spionage af kunder

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.