Forside Nyheder

Manden bag Doom helliger sig nu Oculus Rift


 


Det vakte en anelse uro i spilmiljøet, da John Carmack (bill.) for nylig blev teknologichef hos Oculus, der står bag den revolutionerende VR-brille Oculus Rift.


Id software, som Carmack var med til at skabe, beroligede dog fans og forretningsforbindelser: Carmack ville stadig have en fod solidt plantet i Id, selvom han legede med VR-briller ovre hos Oculus.


Men det varede kun kort. Nu har Carmack nemlig meddelt på sin Twitter-profil, at han holder helt op hos Id for at hellige sig udviklingsarbejdet med den nye VR-brilleplatform hos Oculus.


Med spil som Wolfenstein 3D, Doom, Quake og Rage med flere var Carmack med til at fokusere hele computerspil-industrien på first-person-shootere. Med sin overgang til Oculus kommer han til at arbejde endnu mere på at bringe spilleren helt ind i spillenes action.

Annonce